Siden 2012 har Dansk Horror Selskab uddelt prisen Årets Danske Horrorudgivelse. I dette afsnit af Bibliotek X dykker vi ned i historien om Årets Danske Horrorudgivelse i selskab af formand Jacob Hedegaard Pedersen. Vi taler om årets nominerede, om tidligere vindere og om Dansk Horror Selskabs nye Kulturpris.
Interview med Jacob Hedegaard Pedersen:
Jacob Hedegaard Pedersen debuterede i 1995 med Dyret, første bog i Tarot-serien. En novellesamling, der ikke sparer på hverken blod, vold eller sex, og som mikser fantasy, science fiction og horror. I alt har Jacob skrevet fem bøger i Tarot-serien. Den sidste, Høst, udkom i 2005. Siden da har Jacob bl.a. bevæget sig i fantasy-genren med trilogien Krigen, der behandler krigens væsen og trækker tråde til virkelighedens krige. P.t. er han aktuel med krimien Grundvold, der udkommer på forlaget Tellerup.
I dagens snak fortalte Jacob bl.a. om at bryde genrekonventioner. Om krimiens succes med at bruge horrorbetegnelser som salgsargument. Om udviklingen i horrorgenren siden Dansk Horror Selskab blev stiftet i 2011. Om det hæsliges æstetik og horror i depotpiller. Og så bad vi ham komme med tre bud på vindere af Årets Danske Horrorudgivelse som du bør læse, hvis ikke du allerede kender dem.
Årets Danske Horrorudgivelse:
Dansk Horror Selskab holdt stiftende generalforsamling d. 5. september 2011 på Hald Hovedgård. Samme år blev prisen for Årets Danske Horrorudgivelse indstiftet, og siden 2012 er den blevet uddelt hvert år.
Det er forlag, forfattere, bloggere m.m., der nominerer kandidater til prisen. Fra longlisten stemmes fem titler videre, som en uvildig jury herefter skal bedømme ud fra foreningens kriterier:
- Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren.
- Sproget skal være fængende og fascinerende.
- Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser.
De nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2025 er: Opløsning af Patrick Leis, Alva Odyssé af Aksel Studsgarth & Daniel Hansen, Huset af Sanne Søndergaard, Rød stue af Teddy Vork samt Ulvemælk af Charlotte Weitze.
Sanne Søndergaard blev afsløret som årets vinder fredag d. 13. marts. Hun vinder med romanen Huset. Prisen overrækkes på Krimimessen i Horsens d. 21. marts.

Funny facts om prisen:
- Den mest vindende forfatter er Teddy Vork. Han har været nomineret 7 gange og har vundet prisen 3 gange.
- Anne-Marie Vedsø Olesen var både den første kvinde til at blive nomineret til prisen og til at vinde den.
- Den mest nominerede forfatter er Patrick Leis. Han har været nomineret 8 gange, og vandt prisen i 2019 for Pax Immortalis – Opgøret.
- 9 kvinder har været nomineret til prisen gennem årene: K. T. Bang med Jernkysset, Carina Evytt med Dæmoner, Tatiana Goldberg med Anima, Anna Laurine Kornum med Mit indre øje (vandt i 2022), Vicki Pedersen med Den røde tråd, Sanne Søndergård med Huset (årets vinder) C. C. Thybro med Spindelmanden og I skyggen af Udgårdsø, Anne-Marie Vedsø Olesen med Glasborgen, Drift og Lucie (vandt i 2018) samt Charlotte Weitze med Ulvemælk.
- 10 gange har en antologi været nomineret til prisen, men endnu har ingen vundet.
- Gennem årene har der 9 gange været nomineret en tegneserie, og 2 gange har den vundet.
- Lars Ahn, Anna Laurine Kornum, Lars Kramhøft, Thomas Strømholt og Sanne Søndergaard har alle 5 vundet prisen, første gang de var nomineret.
Næste episode:
Bibliotek X er klar med næste episode d. 13. april, hvor det skal handle om monstre.
Om Bibliotek X:
Værter: Janus Andersen og Jette Holst
Gæst: forfatter og formand for Dansk Horror Selskab Jacob Hedegaard Pedersen
Udgiver: Horsens kommunes biblioteker
Klippet og redigeret af Thomas Vang Glud
Vi talte bl.a. om:
Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod af Steen Langstrup.
Frygtfilerne af Jonas Wilmann.
Made Flesh/Fordærv af Lars Kramhøft & Tom Kristensen.
Sprækker af Teddy Vork.
Mulm af Teddy Vork.
Ubuden af Teddy Vork.
Rød stue af Teddy Vork.
Samlerne af Michael Kamp.
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt.
Den aften vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn.
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen.
Pax Immortalis – Opgøret af Patrick Leis.
Opløsning af Patrick Leis.
Vardekød af A. Silvestri.
Mit indre øje af Anna Laurine Kornum.
Valmuemarkens paradox af Anna Laurine Kornum
Pramdrageren af Jacob Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen.
Alva Odyssé af Aksel Studsgarth & Daniel Hansen.
Alva i Mørket af Aksel Studsgarth & Daniel Hansen.
Huset af Sanne Søndergaard.
Ulvemælk af Charlotte Weitze.
Dyret af Jacob Hedegaard Pedersen.
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen.
Krigen af Jacob Hedegaard Pedersen.
Grundvold af Jacob Hedegaard Pedersen.
Det grufulde bibliotek af Kristian Nordestgaard & Jette Holst.
Mørket i Hill House af Shirley Jackson.

