september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Delirium af Chris D’Amato

Delirium af Chris D'Amato, illustreret af D. S. BlakeDelirium består af 6 korte, men yderst underholdende science fiction noveller skrevet af Chris D’Amato og flot illustreret af D. S. Blake.

Hvis man slår ordet delirium op i en lægefaglig ordbog, får man følgende forklaring: “Delirium kaldes også for konfusion, akut organisk psykosyndrom eller organisk psykose. Det viser sig især ved at man over kort tid bliver forvirret og ikke helt ved hvor man er og hvornår det er.” Den følelse kan man godt få, når man læser Delirium.

Jeg har tidligere læst Midtland af Chris D’Amato samt antologien Malkøbing Museum, hvor han også bidrager. Begge hører til i horror-genren, men med Delirium bevæger D’Amato sig over i science fiction. Og gør det godt.

Samlingen åbner med novellen “Kryb”, hvor Kaiu er kommet lidt på afveje. På en svømmetur ser hun en aflang ting fyldt med små kryb, som er sjove at iagttage. Så hun svømmer efter, og ender på en ø hun ikke kender. Her er fuld af de små kryb og masser andre underlige ting, Kaiu ikke kender, og hun hygger sig med at lege med dem. Indtil det pludselig ikke er sjovt mere.

På trods af at “Kryb” kun er på tre sider, når historien både at være morsom, overraske og have referencer til såvel Godzilla som King Kong. Og så er Blakes illustration vidunderlig tvetydig i forhold til fortællingen.

I “Richards helvede” møder vi Richard, som under afsoningen af en fængselsdom møder den pensionerede fysiker Schmidt. Schmidt har forsket i tidsrejser og har endda lavet tegningerne til en tidsmaskine – men han har aldrig haft mulighed for at afprøve den. Og så bliver Richard løsladt. Igen er her tale om en meget kort novelle, men også her lykkes det at fortælle en fuldt udbygget historie med et grumt twist, der fik mig til at tænke på Frysepunktet af Anders Bodelsen.

Hjerneforskeren Alexandre Marais arbejder på et stof, der øger hjernens kapacitet, og forsøg med mus har vist, at det virker. Men er det ubetinget godt at blive klog? Jeg måtte læse “Eliksir” to gange, før jeg fangede pointen (så jeg kunne vist godt have brug for Marais opfindelse hø, hø), for D’Amato lader meget være usagt og overlader en stor del af baggrunden samt slutningen til læseren. Og jeg er stadigvæk lidt i tvivl om, hvordan jeg tror, den ender.

“Da Bernhard vendte hjem” er historien om en astronaut, der drager længere ud end nogen andre har været. Men hvad er der i det enorme kolde rum? En lidt speciel historie med et spændende tema, hvor jeg dog synes, at det korte omfang forhindrer novellen i at fungere optimalt.

Til sidst var han endt et fuldstændigt sort sted. Det var så koldt, at han frøs inde i cockpittet, gennem kødet og helt ind til knoglerne. Mens han sad og rystede med armene over kors, så han sig eget kondensvand fryse til is på de små rektangulære ruder og endte dermed i en slags dobbelt blindhed; det var for mørkt til at man kunne se noget udenfor, men han kunne end ikke se det gennem de tilfrosne ruder.”

Illustration af D. S. Blake til Månen over Zneva af Chris D'AmatoMin favorit historie er “Månen over Zneva”, hvor Blakes illustration og D’Amatos historie igen går op i en højere enhed. Wryb lader sig indrullere i hæren, hvor han bliver medansvarlig for udviklingen af ZYNARG, der kan udslette alt liv i universet. I starten er offentligheden skeptisk overfor projektet, men da Zneva pludselig udsættes for den ene meteor efter den anden, er ZYNARG pludselig som sendt fra himlen. Men …

Undervejs i historien skifter fortællingen fuldstændig retning, og jeg er vild med slutningen, der både er tragikomisk og samtidig sært optimistisk.

Samlingens sidste novelle hedder “Phobos, Deimos, Mars” og er den måske mest klassiske science fiction fortælling i Delirium. Året er 2159, og fortælleren arbejder på Mars’ måne Phobos, hvor man har fundet en måde at udvinde Helium-3. En dag får de besked om en ny virus, der truer menneskeheden på jorden. Men det har vel ingen umiddelbare konsekvenser for de udsendte på Phobos?

“Phobos, Deimos, Mars” er nok den mindst overraskende af novellerne. Til gengæld er den mere actionfyldt og umiddelbart underholdende med sin mere klassiske plot-opbygning, så den slutter samlingen godt af.

Jeg har kaldt fortællingerne for noveller, men det er nok i virkeligheden mere korrekt at kalde dem for kortprosa. Kortprosa defineres bl.a. ved at være ultrakort; meget står mellem linjerne; der gives ingen ‘facitliste’ til teksten; og små ubetydelige pointer kan pludselig vendes og få stor værdi for læseoplevelsen. Læst i den optik passer “Eliksir” og “Da Bernhard vendte hjem” perfekt og gør mine anker ugyldige.

Alligevel ville jeg ønske, at Chris D’Amato ville skrive lidt længere. Et ønske jeg også fremførte efter læsningen af Midtland. Delirium indeholder masser af gode idéer, og D’Amato forstår også at fremføre dem. Sproget er godt, og selvom samlingen er udgivet som et hæfte, er der arbejdet med såvel layout og indhold, som fremstår professionelt og gennemført. Derfor kunne det være så fedt at få lov at synke ind i fortællingerne, men det giver formatet på så få sider ikke mulighed for.

Når det er sagt, er jeg nu alligevel begejstret for Delirium, hvis ultra-korte historier succesfuldt fanger læserens opmærksomhed. Med det korte format er det nærmest givet, at her ikke er tale om hård science fiction, men fortællingerne formår både at overraske, stille spørgsmål og udforske fremtiden, med en understrøm af tør humor og et glimt i øjet. Det er slet ikke så ringe endda.

D. S. Blakes illustration til Kryb af Chris D'AmatoIndhold:

Kryb
Richards helvede
Eliksir
Da Bernard vendte hjem
Månen over Zneva
Phobos, Deimos, Mars

Om Delirium:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Mojibake, 40 sider
Illustrationer: D. S. Blake

Tak til forlaget for læse-eksemplaret

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas StrømsholtThomas Strømsholt serverer 12 drømmende, stemningsfulde og til tider sært skræmmende noveller i sit seneste udspil Dr. Wunderkammers oversættelser.

Strømsholt er en virkelig interessant forfatter. I 2010 udgav han sin første novellesamling De underjordiske. Her gav han de danske folkesagn et twist, og resultatet var en række fascinerende og velskrevne noveller.

I Dr. Wunderkammers oversættelser har han samlet 12 noveller, hvor knap halvdelen er reviderede udgaver af tidligere udgivne noveller. Eller måske skulle man kalde dem oversættelser? For som der står indledningsvis i samlingen, betyder oversættelse 1) at oversætte noget fra ét sprog til et andet. 2) omdannelse eller omsættelse af noget til noget andet. Jævnfør forvandling.

Og novellerne her i samlingen handler netop om oversættelser, omdannelse og forvandling. Om skov og by og mennesker.

I den første novelle “Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed” møder vi for første gang Dr. Wunderkammer, der optræder i flere af fortællingerne undervejs. Hun er organist i en lille landsby-kirke, hvis eneste plus er dets orgel, der ifølge overleveringen stammede fra Byzantien. En dag sætter Wunderkammer sig for at skabe et nyt værk – en transskription af Guds tavshed.

Også i “Auwisnat” er der forvandlinger i vente. Fortælleren har besluttet sig for at opsøge Herneskovene, for at få klarhed over hvad der egentlig skete for mange år siden, da hendes far forsvandt. Han var antropolog med speciale i skovsagn og -myter, men ingen kan tilsyneladende huske noget om dem. Hun flytter ind på det lokale gæstgiveri, trods værtens fordømmende blikke og starter sin efterforskning. Men jo længere hun bevæger sig ind i skoven, jo fjernere forekommer resten af verden hende.

“Hans blod skal forvandles til blomster” kalder Strømsholt for en oversættelse af Szépassony-völgy, en dal i Ungarn hvis navn kan oversættes til den smukke kvindes dal. Her mødte Serewell den smukke Tarna, og nu – flere år senere – er han vendt tilbage. Novellen fortælles som en blanding af Serewells tilbageblik, Tarnas genfortælling af sagnet om Laskó og Tarna og begivenheder i nutiden.

I “A Thing of Beauty” vender Strømsholt tilbage til litteraturen – og lidt til Dr. Wunderkammer. Fortælleren er bibliofil og har en næsten fuldendt samling af Lilian Slaviks værker. For efter Slavik begik selvmord har rygterne svirret om et sidste manuskript, som aldrig er blevet udgivet. Opslugt af samlertrang opsøger fortælleren en respekteret professor, der også kender til det manglende manuskript.

“Orphe” handler på real-planet om en digter, som tager med metroen. En tur hvor han udsættes for medpassagerernes fordømmelse og kæmper med sit eget savn. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstod novellen, men efterfølgende slog jeg titlen op og fandt frem til det græske sagn om Orfeus og Eurydike. Det opklarede en del.

“Arkitektens øjne” skrev Strømsholt oprindeligt til Urban Cthulu: Nigtmare Cities. Nu kommer den så i en dansk revision, som er blandt mine favoritter her i Dr. Wunderkammers oversættelser. Novellens fortæller er Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen. Hvad der særligt fascinerer mig i netop denne novelle, er den nærmest Lovecraftianske horror, der emmer ud hver eneste sætning, men alligevel holdt i Strømsholts nærmest poetiske sprog.

Også “Det triumferende løvmørke” er en revision (“Jeg fremsætter en erklæring“), som ligeledes hører til blandt mine favoritter. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Forstå mig ret: jeg er ikke blind for et landskabs eventuelle æstetiske kvaliteter, ligesom jeg også ville kunne sætte pris på en tigers anatomi – så længe tigeren befandt sig i et bur.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren føle panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

“Ham ar tano” har tidligere været udgivet i Det sker igen. Da Lukas er på vej hjem, støder han på en tigger, som han giver et par mønter. Senere dukker tiggeren op hjemme hos Lukas, som befippet lader ham komme ind. Et opkald til de officielle myndigheder gør ikke noget ved sagen, og pludselig har Lukas en ubuden, ildelugtende gæst i sin kælder, gemt men ikke glemt. Ligesom i “Orphe” var jeg ikke helt sikker på, om jeg havde fanget novellen, så jeg slog titlen op, og fandt ud af, at harmatano stammer fra oldgræsk og betyder: at ramme ved siden af. I kristen sammenhæng bruges ordet også i forbindelse med at synde.

Da psykologen selv begynder at lide under en tilbagevendende drøm i “Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster”, opsøger han kollegaen for hjælp. Men kollegaens tolkning af fortællerens møder med den fremragende dr. Naso i sine drømme virker bare ikke rigtig.

En patient vågner op efter en operation i “Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand”. I sin let fortumlede tilstand lytter vedkommende til en medpatient, som gemt bag sengeforhænget beretter om sine oplevelser med Dr. W. En meget underlig novelle, som jeg stadig ikke har forstået.

Skoven spiller atter en hovedrolle i “Vi husker efteråret”. Da sommergæsterne er rejst bort, skal et stort byggeri sættes i værk. Men først skal skoven ryddes, og det viser sig vanskeligere for skovarbejderne end først antaget. Faktisk får det konsekvenser for hele byen.

Den sidste novelle i Dr. Wunderkammers oversættelser hedder “Peregrination gjennem Kjøbenhavn”. Forestil dig et kort der ikke bare viser byen, som den ser ud i dag, men også som den så ud for hundrede af år siden – og som den kunne have set ud, hvis alle planer var blevet ført ud i livet. Og forestil dig så hvor det kort kunne føre dig hen.

Thomas Strømsholt er ikke let at læse. Hans tekster kræver tid, tid til at synke ind, men også til at læse. De er fyldt med referencer om alt lige fra musikhistorie over græske myter til botanik og arkitektur. Jeg må også ofte slå ord op under læsningen (f.eks. vidste jeg ikke, at elegisk betyder vemodig eller apoteose er guddommeliggørelse), så ind i mellem kan jeg føle mig lidt dum.

Alligevel er jeg begejstret, for Strømsholts univers er måske nok sært og svært, men det er også fascinerende og fabulerende med en understrøm af mørke, dystre og elegiske hemmeligheder. Og så har han altså et helt fantastisk sprog:

I byens udkant lå fabriksbygningen som en halvrådden hval kastet op på en strandbred; forladt og udplyndret, en ruin omgivet af murbrokker, affald og vildtbevoksede tomter. Dens ydre mure var krakelerede, og fra de øverste etager stirrede tomme vinduer ud i den kaffegrumsede nat. På de nederste etager var vinduerne plankede til, og metaldørene var lukkede og låste; men der er altid en revne, et hul, en løndør.”

Jeg indrømmer, at det ikke er alle novellerne i Dr. Wunderkammers oversættelser, jeg er lige begejstret for. Til gengæld er de gode noveller både i overtal og i særklasse, og derfor kan jeg kun anbefale en rejse ind i Thomas Strømsholts univers, hvor mennesker forvandles, og hvor skoven og byen kun er overfladen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 27. oktober 2016
Forlag: H. Harksen Productions, 197 sider
Omslag: Jan Homann

Indhold:

Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed
Auwisnat
Hans blod skal forvandles til blomster
A Thing of Beauty
Orphe
Arkitektens øjne
Det triumferende løvmørke
Ham ar tano
Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster
Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand
Vi husker efteråret
Peregrination gjennem Kjøbenhavn
Om forfatteren

Besøg Thomas Strømsholts blog

Sand og sten, stål og glas – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri

Fra bagsiden:
Otte fortællinger om fremtiden og os
Mennesket er et grimt og ubehøvlet dyr, der hellere vil stjæle føden fra sine kammerater end at hjælpe dem. Mennesket ser ikke frem, men ind, centrerer universet omkring sig selv. Men mennesket er også et snedigt og stærkt dyr. Møder det modstand, bryder det ikke sammen, men kæmper blot hårdere, og selv når menneskets undergang er uundgåeligt, uddør det med oprejst pande.
Mennesket er både usselt og smukt, nogle gange samtidig, og nogle gange det ene eller det andet, alt efter hvilken læser, der læser historien.

A. Silvestri er en ualmindelig flittig forfatter. Hver måned opdaterer han sin blog med, hvor meget han har nået at skrive den forløbne måned. Det er sjældent småting, og når man ser på hans litterære C.V., har han skrevet indenfor stort set alle genrer, medvirket i over 35 antologier + blade og magasiner, samt udgivet seks selvstændige værker, herunder zombieromanen Pandaemonium.

I Sand og sten, stål og glas har Silvestri samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv. Det kan man vælge at springe over, hvis man helst selv vil stå for hele tolkningen. Personligt synes jeg dog, at det er spændende at få et lille kig ind i forfatterens ‘maskinrum’.

Samlingens første novelle hedder Det bedste og er det ældste bidrag. Her beretter fortælleren om dengang for 30 år siden, hvor han sammen med tre medstuderende besluttede sig for at finde på et bedre samfund. Over en uge i morfarens sommerhus nedfælder de grundstenene til det samfund, der nu eksisterer. Et samfund hvor alle virker til gavn for det fælles bedste. Hvor der ikke findes racisme, kønsdiskriminering og lignende, fordi det eneste man bedømmes på er sin intelligens. Men som altid når der er tale om et totalitært styre, er der enkelte forstyrrende elementer, hvilket leverer den overraskende afslutning.

Også den anden novelle Glemmer du så husker jeg alt udspiller sig i en fremtid, hvor befolkningen er underlagt kontrol og censur. Miranda vågner øm i kroppen og forbereder sig på en ny dag. Kort efter vågner David med et vræl, og hun gør sutteflasken klar. Snart går det dog op for læseren, at David ikke er en almindelig baby. Han er en voksen mand, der hver dag må gennemleve et helt livsforløb både fysisk og mentalt. Hvorfor skal ikke afsløres her, men historien handler om kontrol på flere niveauer, og – måske – om kærlighed.

Som nævnt eksperimenterer Silvestri ofte med sin skrivestil. I Højdepunkt er fortælleren den 16-årige Joakim, og novellen er en stil, han skal aflevere. Da Joakim er ordblind, er fortællingen fuld af stavefejl, hvilket får ham til at fremstå lidt naiv. Joakim er snart voksen og skal have sit eget indeklima, så han kan arbejde udenfor kuplen. Han ved, at der er sket en katastrofe på jorden, som gør, at han og de andre må arbejde under jorden, men Joakim stiller ingen spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke engang i novellens slutning, som efterlod mig lidt trist.

Matthæus 20:16 er historien om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Det lykkes Kaspersen at rejse 1000 år frem i tiden, men da han når frem, ser verden noget anderledes ud, i forhold til hans forestillinger. Novellen er velskrevet og har kant, og så har den en sidste linje som lige fik mig til at tænke en ekstra gang.

I novellen Ukrudt fører Silvestri læseren på en rejse i både tid og rum. Novellen foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. Jeg kom til at tænke på romanen Grøn af Alan Dean Foster, som også udspiller sig på en plante-domineret planet, men som altid har Silvestri sin helt egen vinkling. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

I sit ansigts sved foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af ‘Impulsen’, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet. Her må de hele tiden må holde et vågent øje med fribyttere, der stjæler hvad de kan komme til. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen. Silvestri lader historien udfolde sig i et adstadigt tempo, og fortæller en historie om det at være et godt menneske i et post-apokalyptisk samfund, som i mine øjne også rummer pointen: Den kloge narrer den mindre kloge.

Samlingens nyskrevne novelle er titelnovellen Sand og sten, stål og glas. Fortælleren er Konrad Pri, som hver dag møder ind på sit arbejde, hvor han sidder og bedømmer sine medmennesker udfra en computergenereret test. Konrad Pri er tilfreds med sit liv og efterlever til mindste detalje samfundets krav om effektivitet og lydighed. Men en dag dukker et umuligt testresulatat op, og Konrad Pri befinder sig pludseligt i et dilemma. Computeren kan ikke lave fejl, for den styres af systemet, så hvordan kan testen så findes? Novellen rummer små citater fra flere science fiction klassikere, og kan til dels ses som Silvestris version af The Matrix. Naturligvis med Silvestris tydelige fingeraftryk, som bl.a. ses i skrivestilen, hvor tal konsekvent skrives 1, 2, 3 osv.

Den sidste novelle hedder Den allersidste dans, og Silvestri kalder den for en af sine smukkeste tekster. Historien, der handler om 7 par, der danser på himmelvælvingen, mens jorden går under omkring dem, er en sprogligt eksperimenterende novelle. Silvestri har lagt hele teksten til sangen Den allersidste dans ind i fortællingen. Samtidig består teksten af 30% unikke ord, dvs. at de kun optræder én gang. Særligt for denne novelle har det været positivt for min læseoplevelse at læse forfatterens tanker bag. Jeg er generelt mest til tekster, hvor handlingen eller personerne er i centrum, fremfor fordybelse i det sproglige. Men ved at genlæse historien med Silvestris noter i baghovedet, blev den langt mere interessant, selvom jeg dog stadig holder mere af de øvrige noveller i Sand og sten, stål og glas.

De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.

Jeg kan både lide ‘blød’ og ‘hård’ science fiction, men historien skal dog være troværdig. Så selvom jeg f.eks. synes godt om plottet i “Højdepunkt”, finder jeg det utroværdigt, at menneskene i kuplen har forandret sig så meget i løbet af så få generationer. Hvis de er blevet genetisk modificeret, hvorfor føder de så så mange børn? Spørgsmål, som ikke betyder det store for plottet, men som stikker irriterende under læsningen.

Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden. Og så er jeg som nævnt også vild med at kigge ind i forfatterens ‘maskinrum’.

Indhold:

Det bedste – Proxima nr. 92: 2010
Glemmer du, så husker jeg alt – Den nye koloni: 2011
Højdepunkt – Fremmed stjerne: 2012
Matthæus 20:16 – Ingenmandsland: 2010
Ukrudt – De sidste kærester på månen: 2014
I sit ansigts sved – Farvel, min astronaut: 2013
Sand og sten, stål og glas – 2016
Den allersidste dans – Undergang: 2014

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 221 sider
Omslag: Anna Degnbol

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Vildspor af Casper Gjede Jansen

Vildspor af Casper Gjede JansenCasper Gjede Jansen er født i 1983 og opvokset i Dragør på Amager. Han debuterede med novellen “Fyrtårnet” i 2010 i den H.P. Lovecraft-inspirerede antologi Lyden af vanvid (under navnet Casper Gjede Jensen). I 2015 udgav han så sin første selvstændige bog, novellesamlingen Vildspor, som jeg er blevet gjort opmærksom på her på siden.

Jeg bliver altid glad, når forfattere gerne vil have mig til at læse og anmelde deres bøger. Men jeg er også altid spændt, for ikke alt, hvad der bliver udgivet, er nødvendigvis godt. Samtidig er jeg jo godt klar over, at forfatteren lægger sit hjerteblod frem, så jeg forsøger derfor på fair vis at finde det bedste i bogen, men naturligvis også nævne det mindre heldige.

Vildspor er dog overordnet set en vellykket udgivelse. CGJ fortæller i forordet, hvordan han med novellerne ønsker at udforske de mørkeste tanker og hemmeligheder med udgangspunkt i, hvor godt vi egentlig kender vores medmennesker. Hvad sker der, når harmonien brydes. Når situationer opstår, der bringer uro i balancen og kan slå selv den stærkeste ud af kurs.

“Historien om Mads” er en af mine favoritter. En fredag bliver filialchefen Jacob lidt længere på arbejde for at færdiggøre den ugentlige statistik. Men da alle er gået, bliver han pludselig slået ned, og da han kommer til sig selv, befinder han sig nøgen og bundet i bankens boksrum. Sammen med ham er medarbejderen Mads, der føler sig underkendt og mobbet af Jakob. Så nu vil han gerne have en lille sludder med chefen.

“Historien om Mads” er god, fordi den overrasker. Man tror, man ved, hvordan det hele må ende, men så vender CGJ lige bøtten. Det lykkes desværre ikke på samme måde i “Dræbende tanker”, der på mange måder har samme tema.

Fortælleren bliver mobbet på sit arbejde, og chefen er aldrig tilfreds med hans indsats. Heldigvis har fortælleren en støttende kæreste derhjemme, men en dag går det alligevel galt. “Dræbende tanker” forsøger sig også med et twist i slutningen, men bliver aldrig ligeså vedkommende som “Historien om Mads”. Muligvis fordi CGJ føler meget stærkt for emnet, og derfor beskriver alt for faktuelt om virkningerne af mobning i stedet for at lade læseren mærke følelsen.

Til gengæld var jeg ret begejstret for “Celinas dagbog”. Her lader CGJ os læse med i teenageren Celinas dagbog. Celina er godt træt af sin mor, er forelsket i Markus og er bedste-veninder med Trine, der lærer hende at kysse – og i øvrigt har den mest cool mor man kan ønske sig. Her er det særligt skrivestilen, jeg er vild med, og så synes jeg også, at det lykkes godt for CGJ at sætte sig ind i hovedet på en lettere utilpasset teenagepige.

Mor v ik’ ha’, at jeg får lavet et komplet snake bite i læben. Fuck hende! Trine tog med mig ind til Wildcat. D gjorde ik’ særlig ondt & d ser bare megafedt ud! Nogle af de andre piercinger har gjort mere ondt & dem har mor vænnet sig t nu. Trine fik lavet en tungepiercing. Mor blev godt nok sur, da jeg vist hende de nye piercinger. ‘Er du da fuldstændig vanvittig!?’ råbte hun, & nu r hun bare totalt sur på mig. Som om dét sku være noget nyt! Fuck hende! D ska hun fandme ik’ blande sig i! Sku have været sammen med Trine i aften, men mor forbød mig d & sagde at jeg sku blive på mit værelse. Hvad sker der for hende? Ventede til hun var på toilettet & så tog jeg af sted alligevel, LOL!

Portrættet af Celina er rigtig godt, og det er en fin historie om køn og kærlighed – også mellem forældre og børn. Derfor er det lidt ærgerligt i mine øjne, at CGJ føler det nødvendigt at putte en ‘forsvunden teenager’-ramme omkring, for det tilfører ikke rigtigt historien noget i mine øjne. Til gengæld har CGJ selv illustreret novellen, og disse små stregtegninger passer perfekt til Celinas stil.

“Stuen til venstre” er også en favorit. Jeg-fortælleren har gennem længere tid iagttaget kvinden, han kalder Laura. Han er forelsket i hende, og er sikker på at hun også bliver forelsket i ham, når først de mødes. Men hvordan skal han gribe det an? Og hvad med kvindens kæreste? Her er det lykkes rigtig godt for CGJ at skrive en creepy stalker novelle, hvor hovedpersonen er yderst overbevisende, og slutningen temmelig grum.

Ikke mindre grum, men alligevel helt anderledes er novellen “Sandra”, som jeg også faldt for. Thomas er til fest hos Michael, og det har været vildt. Nu er deltagerne ved at rykke videre i byen, og kun Michael – som ligger med hovedet i toilettet – og Sandra og Thomas er tilbage. Sandra har det ikke godt, og pludselig går det helt galt. Igen lykkes det CGJ at fortælle en lille stram historie, som går op i en højere enhed, og efterlader læseren med følelsen af selv at have været i lejligheden.

Med “Soulmate” bevæger CGJ sig over i horror. Den amerikanske læge Duncan MacDougall beviste i 1907, at sjælen vejer præcis 21 gram. Det er dog aldrig lykkes nogen at finde ud af, hvor sjælen sidder. Det er hovedpersonens projekt, og heldigvis har han masser af villige testobjekter. Eller …?

I “Brændende kærlighed” er kæresteparret Jane og Brian på ferie sammen med deres lille dreng. En nat da Jane ammer, aner hun røglugt. Hun får vækket Brian, og ganske rigtigt viser det sig, at hotellet brænder. Nu er de fanget på 7. etage i et brændende helvede. CGJ fortæller her meget vellykket med både ofrenes og pyromanens blik, og det lykkes ham at gengive den panikfyldte kærlighed, som forældreparret finder ind til.

Slutteligt vil jeg også lige nævne “IKEA”, om parret der skal købe en sofa, men så bryder et skænderi løs. Historien er  måske ikke blandt de bedst skrevne, men til gengæld er forholdet til IKEA så genkendelig, at jeg kunne se både mig selv og flere bekendte i situationen.

Jeg kan rigtig godt lide, at CGJ udfordrer sig selv undervejs ved at eksperimentere med både form og stil. Samlingen indeholder både noveller, digte og breve, og så er der sørme også en pastiche over Stephen Kings “Manden som elskede blomster”. Det hele lykkes ikke 100%, men her er alligevel flere rigtig fine noveller. Så selvom der også var nogle stykker, som ikke sagde mig så meget, så synes jeg alligevel overordnet, at Vildspor er en ganske vellykket debut. For mig er det i hvert fald tydeligt, at Casper Gjede Jansen har talentet. Nu skal det bare pudses til.

Indhold:

Gløder i asken
Historien om Mads
Pølsesnak
SK237
Dræbende tanker
Familieidyl
Manden med blomsterne
Taxa
Celinas dagbog
Stuen til venstre
Sandra
Soulmate
Brændende kærlighed
Det perfekte liv
IKEA
Ved verdens ende

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Brian Vegas Jørgensen
Forlag: PrintXpress, 136 sider

Frygt-filerne 3 af Jonas Wilmann

frygt-filerne3I sit efterord skriver Jonas Wilmann, at Frygt-filerne 3 aldrig skulle have været skrevet. Jeg kan kun sige, at det blev den heldigvis alligevel. Tredje omgang af Wilmanns forstadsmyter lever nemlig helt op til standarden.

Samlingen indledes med “Unmenschlich”. Jeanne er blevet skilt fra sin mand. Han fik huset. Hun fik børnene – og et affældigt 1950’er rækkehus i et trist proletar-kvarter langt fra Hellerup. Det kan dog sættes i stand – og bliver det – på ex-mandens bekostning. Så må naboerne bare finde sig i larmen. For selvom Jeanne udenpå er en pæn kvinde, så har hun i jagten på det perfekte liv glemt noget. Og det opdager hun, da hun en dag går ind i en gammel støvet boghandel. I sit efterord fortæller Wilmann lidt om, hvordan novellen er blevet til, og jeg vil gerne takke den ulidelige nabo, der har stået model til Jeanne.

Hvor Wilmann i “Unmenschlich” parafrasere én af novellerne fra første bind af Frygt-filerne, så skriver han delvist videre på “Sære ting” fra Frygt-filerne 2 i “Frygtelige P”. Fortælleren er Nathanael Elder. Han er efterkommer af Karim Jupiter, kendt for sin samling af sære ting: “Karim Jupiters Naturaliekabinet”, som Nathanael har fået fingre i. Nu er han på jagt efter et andet objekt – dukken Pietr – der har stået model for historien om Pinocchio, dukken der gerne ville være en rigtig dreng. Og naturligvis får fortællingen om Pinocchio en helt anden vinkel i Wilmanns univers.

“Guds mund” er fortællingen om præsten Jens-Christian, der ikke føler, han får den respekt, han har krav på. En tur i husets kælder fører ham dog ad nye veje, hvor Herrens vilje åbenbarer sig på en uventet måde.

Mens jeg skriver dette, er vi i oktober, og der er ikke længe til julefrokosterne begynder. Inden du tager af sted, bør du læse “Kontrakten”, om Rikke der i fuldskab er sammen med en fremmed til en julefrokost. Hun får straks dårlig samvittighed overfor kæresten derhjemme, og forsøger at gøre tingene godt igen uden dog at fortælle hvad der er sket. Men det slipper hun ikke så let af sted med.

“Sort undfangelse” har tidligere været udgivet i antologien Drifter. Ejvind har efter en omfarende ungdom slået sig til ro sammen med Henriette, der både er lækker og forguder ham. En dag opsøges han af en ung mand, der påstår, at han er Ejvinds søn. Det kan naturligvis ikke være sandt, for Ejvind var jo altid så forsigtig.

Meget typisk for en sentimental dyreelsker er “Hamstervenner” nok den novelle i samlingen, som ramte mig hårdest. Berit har det svært med andre mennesker. Til gengæld er hun rigtig glad for sine hamstere. En dag beslutter hun sig for at sige farvel til menneskene, som aldrig har sat pris på hende. Nu vil hun kun koncentrere sig om sine hamstervenner. Men kan de give hende den kærlighed, hun søger?

I “Shelter” tager Wilmann os på udflugt ud i naturen. Familiefaren Thomas forsøger at genoplive sin barndoms glæde ved naturen, og tager sin kone og to børn på weekendtur til Tisvilde Hegn, hvor de skal overnatte i et shelter. Men turen bliver ikke så idyllisk, som Thomas havde forventet. De farer vild, myggene bider, og så begynder det at regne. Og midt i det hele ankommer en mærkelig ung mand, der også vil overnatte i deres shelter. “Shelter” er en lidt anderledes Wilmann novelle, hvor han ser nærmere på natur kontra vores materielle samfund.

Med samlingens sidste novelle “Post Mortem Spiritus” slutter Wilmann dog af i vanlig stil. Robert arbejder som studentermedhjælper på Københavns Universitets Retspatologiske Institut. En nat bliver han ringet op af en ældre kollega, som beder ham om at komme ind hjælpe ham med en obduktion. Det viser sig – naturligvis – at være en ikke helt almindelig obduktion.

Som sagt må jeg endnu en gang tage hatten af for den yderst flittige Jonas Wilmann. Frygt-filerne 3 holder den høje standard, vi er vant til fra Wilmanns hånd, når han tager os med ud i de fjerneste afkroge af forstaden. Her er alt lige fra Lovecraft inspireret horror over kulsort humor til klam hjemsøgelse og ondskab. Ikke dårligt for en bog på godt 200 sider.

Indhold:

Unmenschlich
Frygtelige P
Guds mund
Kontrakten
Sort undfangelse
Hamstervenner
Shelter
Post Mortem Spiritus
Efterskrift

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Kaos, 214 sider
Omslag: Jonas Wilmann

Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Skuikkehunden

Sku ikke hunden på hårene er en fin antologi for unge, som både indeholder gys og lidt grin i forskellige grader

I sommeren 2015 afholdt forlaget Silhuet en novellekonkurrence, hvor præmissen var at tage udgangspunkt i et ordsprog eller en talemåde og herudfra skrive en gyser/spændings-novelle rettet mod unge (12+). Silhuet modtog i alt 67 noveller, og ud af disse blev 11 noveller udvalgt af dommerpanelet, der bestod af en ungdomsforfatter, en børnebibliotekar, Silhuets redaktør samt en 13-årig dreng som repræsentant for målgruppen.

Forfatterne er en blanding af debutanter og erfarne forfattere, og hver novelle er forsynet med et gyser-barometer på op til fem kranier, så læseren på forhånd advares om uhygge-niveauet.

Gudrun Østergaard er en af de mere garvede forfattere med flere bidrag til diverse novelleantologier samt romanen ”Regnfaldet” udgivet på forlaget Kandor og novellesamlingen ”Tidsfordærv” udgivet på Science Fiction Cirklen. Hun åbner ballet med ”Sku ikke hunden på hårene”, der får fire kranier, og handler om drengen Baldur som en dag tager med sin kammerat Vilgot ud til byens ydergrænse for at se bæsterne, som lurer på at komme ind i byen og dræbe dem alle. Men oplevelsen bliver helt anderledes end Baldur troede, og novellen er både barsk og velskrevet og rammer ordsproget lige på kornet.

Annette Skibby debuterer med den mere humoristiske ”Den der ler sidst ler bedst”, som får to kranier. Jonas deler værelse med storebroren Morten, som altid driller ham og fortæller uhyggelige historier. Da Jonas en nat hører nogle mærkelige lyde, fortæller Morten ham, at det er ‘Dødstoget’ som samler de døde for at køre dem til Helvede. Jonas bliver virkelig bange, men da Morten skal i praktik på jernbanen med skolen, får han en særlig opgave, som heller ikke han synes er så sjov.

”Med ondt skal ondt fordrives” er skrevet af Maria Kjær-Madsen, som både har en række krimier samt novellebidrag på CV’et. Her er vi oppe på tre kranier, og historien handler om Frederik, hvis kammerat Januz får en hund. Men hunden er ikke en nuttet lille hvalp, og Januz er ikke den samme længere.

Flemming Johansen har skrevet ”Utak er verdens løn”, som har fået tre kranier, og handler om kammeraterne Vincent og Thor som har væddet med to piger fra klassen om, at de kan sove en nat på den gamle forladte skovkro. Midt om natten hører Vincent dog en lyd, og da han undersøger det nærmere, opdager han kroens ukendte beboer. Også Johansens novelle hører til blandt mine favoritter, for selvom den ‘kun’ får tre kranier, så sætter historien sig i læseren og illustrerer meget tydeligt og ondt sit ordsprog.

I Francesca Kurtains ”Blind høne kan også finde korn” (to kranier) har en 15-årig dreng mistet sine forældre i en ulykke, og er nu for første gang alene i hjemmet. Mens han samler mod til at gå ind, går han en tur ud på marken som omgrænser grunden. Her falder han i staver, og da han vågner igen, kan han hverken se huset eller andet han kender. Og så dukker pigen Isa op. Kurtains novelle er nok den, jeg mindst synes rammer essensen i sit ordsprog, da den for mig i langt højere grad handler om at komme gennem sorgen, end om med lidt held at kunne løse en opgave. Historien er dog udmærket, omend mere symbolistisk end de øvrige noveller.

Michael Ganz Andersen bidrager med ”Det stille vand har den dybe grund” (tre kranier) om Amanda, som bliver mobbet frygteligt i skolen. Men måske kan hendes bedstemors hemmelige gave hjælpe?

”Farlig er den, der intet har at miste” får også tre kranier og er skrevet af Pernille Grand Moestrup. Lines veninde Olivia har begået selvmord efter at nogen har postet et nøgenbillede af hende på Facebook. Line burde være ked af det, men i stedet venter hun bare på, at Olivia bliver begravet. Det gør Olivias mor også.

Susanne Thranes novelle ”Lige børn leger bedst” om pigen Sif fra Lilleø får fire kranier, og hører også til blandt samlingens bedste. En dag får øens skole en ny pedel, og samtidig begynder alle omkring Sif at opføre sig mere og mere mærkeligt. Selvom ordsproget måske bruges en smule kunstigt, så er selve historien både uhyggelig og velskrevet med en slutningen, der virkelig overrasker.

Veteranen A. Silvestri bidrager med novellen ”Klæder skaber folk” (et kranie), hvor drengen Thorkild besøger sin bedstefar og her hører en temmelig besynderlig historie om en familiehemmelighed.

Også Nikolaj Johansen har tidligere fået udgivet flere noveller samt romanen ”Skygger fra Oktoberland”. Hans fortælling ”Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes” får fem kranier, og er da også samlingens mest blodige fortælling. Den er også virkelig skræmmende og hører til blandt mine favoritter. Drengene Snarre og Esben er på tur, da de pludselig hører et voldsomt brag og ser en lastbil drøne forbi dem. Da de går tilbage, opdager de en lille personbil, som er blevet slynget af vejen og ligger fuldstændigt smadret på en mark. Esben vil have Snarre til at ringe efter politiet, men Snarre skal først lige tage nogle billeder med sin mobil. Passagererne er jo alligevel døde.

Dette ordsprog var det eneste, jeg ikke lige umiddelbart havde hørt før, men et tjek viser, at det stammer fra biblen, Matthæusevangeliet 24,28 og bruges i forbindelse med Apokalypsen.

Samlingen afsluttes med Sofie Boysens novelle ”At slå tiden ihjel”, som slet ikke får nogen kranier. Det er nu ellers en ret uhyggelig historie for en voksen læser, for i novellen finder politiet et lig, som viser sig at være Tiden.

”Sku ikke hunden på hårene” er en rigtig underholdende og generelt velskrevet antologi, som nok er rettet mod unge, men som bestemt også indeholder noveller en voksen læser kan hygge sig med. Jeg kunne godt ønske mig, at forlaget havde lavet et kort forord til hver novelle med en beskrivelse af de enkelte ordsprog og hvorfor forfatterne har valgt netop dem. Men det er slet ikke sikkert, at målgruppen vil synes, det mangler.

Oprindeligt anmeldt på Himmelskibet.dk, nr. 48

Om bogen:

Udgivelsesår: 02-05-2016
Omslag: EGGS libris
ISBN-13: 9788799809417
Sideantal: 245
Forlag: Silhuet

Indhold:

Gudrun Østergaard – “Man skal ikke skue hunden på hårene”
Annette Skibby – “Den der ler sidst”
Maria Kjær-Madsen – “Med ondt skal ondt fordrives”
Flemming Johansen – “Utak er verdens løn”
Francesca Kurtain – “Blind høne kan også finde korn”
Michael Ganz Andersen – “Det stille vand har den dybe grund”
Pernille Grand Moestrup – “Farlig er den, der intet har at miste”
Susanne Thrane – “Lige børn leger bedst”
A. Silvestri – “Klæder skaber folk”
Nikolaj Johansen – “Hvor ådslet er…”
Sofie Boysen – “At slå tiden ihjel”

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen

blackout_rejse-gennem-natten-3Black Out er en velskrevet novellesamling fra Kenneth Bøgh Andersen, der tager læseren med ind i mørket, hvor tvangstanker og hævntørst styrer.

Samlingen åbner med ”Evig straf” om Danny, der bor alene sammen med sin mor, efter at faren skred, da Danny var 5 år. I skolen er Danny lidt af en rod og pjækker ofte. Under én af de gange opdager han den lidt yngre Andreas, der engang sladrede om Danny til lærerne, og siden har været et af hans yndlings-mobbeofre. Danny beslutter sig for at give Andreas en lærestreg, men denne gang går det lidt for vidt.

I ”A-D-Am” er hovedpersonen Lise den lidt overbeskyttende mor til Morten, som i en alder af 21 stadig bor hjemme. En dag kommer to betjente hjem i stedet for Morten, og Lises verden styrter i grus. Men så begynder klaveret i stuen at spille.

Sigurds liv er løbet helt af sporet i novellen ”Bøddel”. På trods af sine løfter til sig selv om aldrig at blive som sin far, slog han i en brandert sin søn og blev smidt ud af konen. Siden er det kun gået ned ad bakke. Så en nat opdager han noget i det lejede værelses fjerneste hjørne. En miniaturemodel af en guillotine. Og pludselig har Sigurd magten i sine drømme.

”Black out” er historien om familiefaren Karsten, der elsker sin familie, men også er ved at blive vanvittig over børnenes råben og konens vrisseri. En dag mister han besindelsen under aftensmaden. Da han atter kommer til sig selv, sidder han kold i parken midt om natten, uden at kunne mindes hvordan han er endt der.

Alle skoler har en weirdo, og i “1, 2, 3, 4, 5, 6 – )” er det Karolines gamle veninde, Veronika. Hun bliver ikke som sådan mobbet, men alle griner af hendes evige tælleri og mærkelige manier. En dag får Karoline dårlig samvittighed over, at hun ikke har holdt kontakten til Veronika. Hun beslutter sig for at gøre noget ved det, men Veronica afviser hende. Det resulterer blot i et mere vedholdende forsøg fra Karolines side. Et forsøg som ender helt forkert.

Samlingens sidste novelle er “Et lykkeligt liv (arbejdstitel)” om Eva, hvis liv hidtil har været en dans på roser. Hun er lykkelig gift, har to dejlige børn og succes som  forfatter. En dag slynger hendes mand en bemærkning ud, som er uskyldig ment, men som sætter gang i Evas tanker. Hvorfor er hun mon så heldig? Og er der en pris at betale?

Kenneth Bøgh Andersen er lige nu aktuel med 6. bind i serien ”Den store djævlekrig”, som jeg har elsket, siden jeg læste første bind. Men han har jo også skrevet meget andet godt, bl.a. en række novellesamlinger der er udgivet under fællestitlen ”En rejse gennem natten”, hvor ”Black Out” er bind 3.

Som i de to første samlinger er hovedpersonerne i novellerne en blanding af børn og voksne. Alligevel synes jeg denne gang, at temaerne er langt mere voksne end tidligere, måske med undtagelse af åbningsnovellen “Evig straf” som dog stadigvæk er absolut læseværdig.

Særligt de sidste tre noveller samt “A-D-Am” kan anbefales. Her er tale om virkelig dystre, realistiske og yderst grumme fortællinger, som ingen lykkelig slutning har. Historier hvor kærlighed går hånd i hånd med galskab, tvangstanker og hævntørst.

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside

Indhold:

Evig straf
A-D-Am
Bøddel
Black out
1, 2, 3, 4, 5, 6 –
Et lykkeligt liv (arbejdstitel)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Høst & Søn, 140 sider.
Omslag: Harvey Macaulay, Tegnestuen Imperiet
Serie: En rejse gennem natten, 3

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Antistof af Charles Stross

antistof_strossAntistof af Charles Stross er nyeste udgivelse fra Science Fiction Cirklen, og her får læseren fem fascinerende historier om en fremtid hvor den kolde krig udkæmpes med våben værre end atombomber, og hvor en matematisk opfindelse fører til verdens sammenbrud

Den første novelle hedder ”En koldere krig”, og er en Alternate History historie, dvs. den foregår i en verden lig vores men med få ændringer. Hitler er f.eks. ikke død og flere andre historiske begivenheder er lige lidt anderledes.

Den kolde krig er dog ligeså virkelig i denne verden, og våbnene er langt mere skræmmende end vor tids atomvåben. Hovedpersonen Roger arbejder for CIA, hvor han foretager sikkerheds-vurderinger. Han kender derfor alt til de mystiske portaler, som fører til andre verdener. Og som har ført uhyggelige skabninger, der kan bruges som ustoppelige våben til denne verden!

”En koldere krig” er uhyggelig på en tankevækkende måde. Den stiller fokus på vores samfundsorden og udbygning af krigsmaskineriet, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis vi ikke passer på, og så trækker den tråde til H. P. Lovecrafts skræmmende og fascinerende forfatterskab.

Mere morsom er ”Snøbel med snabel”, som er samlingens sidste novelle. Her har hovedpersonen Ralph fået sin søsters mini-mamut i pleje, mens hun er ude at rejse, og samtidig har han problemer med kæresten. I denne historie eksisterer mennesker og robotter i en skøn sammenblanding. Men der er stadig store klasseskel, og en revolution er ved at bryde ud. Det bliver Ralph uvidende blandet ind i, og så træder den lettere alkoholiserede mini-mamut til.

Også de øvrige noveller i Antistof er værd at læse. Her kommer vi omkring ødelæggelsen af vores samfund pga. en matematisk formel; en verden hvor mennesker slår sig sammen i organiske kollektiver, der slet ikke ligner mennesker mere; og ikke mindst historien om Manfred der forærer alle sine patenter væk som open source.

Stross er en dygtig fortæller, som formår at fortælle komplekse historier, så de alligevel er spændende og letlæste. Han beskæftiger sig især med udviklingen af kunstig intelligens, som han mener vil fører til, at menneskeheden vil ophøre med at eksistere i den form, vi er i dag.

De fem udvalgte noveller viser forskellige sider af Stross, lige fra det utroligt skræmmende fremtidsperspektiv til det langt mere humoristiske, men ligeså seriøse.

Charles Stross har flere bøger bag sig. Antistof er dog den første på dansk. Novellerne er udvalgt og oversat af Niels Dalgaard, som også har skrevet efterskriftet.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Science Fiction Cirklen, 196 sider