juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki

Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki“De fortællinger, som følger herefter, ønsker at rumme et kuldegys’ kortvarighed og en falsk ædelstens urimelighed. Dunkle perler, dødbringende fingerringe, kompromitterede brudepenge … et begravelsesudstyr af sorte og dystre små ting, der stråler mørkt over affaldet, som gnaver på fantasiens orme.”

Fernando Iwasaki

Jeg læste en kort omtale af Begravelsesudstyr, og tænkte at det lød som en interessant bog. Den blev bestilt på biblioteket, og forleden fik jeg så læst den. Og jeg må sige, at ovenstående uddrag fra indledningen rammer lige på kornet: Korte, sorte, dystre, dunkle, dødbringende kuldegys på mellem fem linjer og godt en side er lige hvad peruvianske Fernando Iwasaki giver læseren.

Det er umuligt at give et resumé af Begravelsesudstyr, som indeholder 102 mikrofortællinger på sine 119 sider. Her er fortællinger om alt, fra en bold der ryger ind over muren til et nonnekloster over en bedstefars begravelse til et besøg på en benzintanks kundetoilet. Det lyder ikke af noget særligt, men i Iwasakis univers bliver hver historie en lille, sort perle, der rammer lige ned i amygdalaen. Ofte er historierne trods deres lille format både overraskende og fulde af sort humor, og jeg greb mig i at læse flere af dem to gange, fordi de simpelthen tog fusen på mig.

Det var enkelte historier, jeg ikke helt forstod, men overordnet set, er Begravelsesudstyr meget læseværdig og uhyre underholdende. Som Jacob Krogsøe skriver så præcist i sin lektørudtalelse: “En frydefuld og hårrejsende god udgivelse. Sproget er fremragende og på få linjer formår Fernando Iwasaki at skabe mere gru end andre forfattere skal bruge hundredvis af sider på.

Uddrag af bogen:

Det mørke rum

For kort tid siden havde jeg et frygteligt mareridt. Jeg drømte, at Moder Dolores gav mig nogle kæmpestore regnestykker, som aldrig gik op. Jeg lagde en række sammen og glemte, hvad det blev, og måtte begynde forfra, og Moder Dolores’ øjne blev røde, ligesom monstrenes øjne på tegningerne. Da jeg begyndte at græde, trak Moderen mig i øret, og med sin skraldlatter som en heks lukkede hun mig ind i det mørke rum indtil næste dag.
Min kone troede mig ikke og ville have at vide, hvor jeg havde været hele natten. (side 51)

Familielighed

Efter mange år er jeg lige vendt tilbage til den gamle familiebolig, og alt er nyt og mærkeligt for mig. Malerierne, bordservicet, møblerne. Der er noget rædselsvækkende, som forhindrer mig i at genkende alt det, som omgiver mig, men det værste er pigen, som kommer om natten til mit værelse for at plage mig på ny med den der blå rædsel i øjnene. Hun siger, at det er hendes værelse, men jeg var her længe før. (side 86)

Om Begravelsesudstyr:

Udgivelsesår: 14.09.2018
Forlag: Editorial Aurora Boreal, 119 sider
Omslag: Paolo Niutta
Originaludgave: 2004

Læs også:

Midtland af Chris D’Amato
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Samlede fortællinger af Edgar Allan Poe
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann
Sprækker af Teddy Vork

Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.

Horror-noveller af bl.a. Lotte Petri og Lars AhnPå det sidste har jeg fået læst og hørt en del Storytel Original udgivelser, bl.a. Horror-noveller med bidrag af Lotte Petri og Lars Ahn. Antologien indeholder derudover historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen, og som noget særligt er samlingen oversat og udgivet samtidigt i alle forfatternes hjemlande.

Forlaget skriver om udgivelsen:

Her får du en samling mørke noveller – blandt andet ”Levende død” af Lotte Petri, ”Bag murene” af Lars Ahn og flere andre horror-historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen. Her får du lejlighed til at møde et menneske, der allerede er i den største sorg, som er på selvmordets rand, og som hjemsøges af noget … endnu mere ondt. En anden historie fortæller om en om en familie, som hygger sig på en ferie sammen og har det rart, men snart bliver invaderet af onde væsner. Ondskab findes over alt i verden. Disse historier vil minde dig om, at verden ikke er et trygt sted at være. Vi har samlet dem til dig, der kan lide historier om frygt, gru og død.”

Horror-noveller er en blandet omgang. Det er dog ganske forståeligt, når man tænker på de forskellige kulturer, novellerne udspringer af. Men heldigvis er de fleste noveller glimrende, og de to danske bidrag hører til i toppen.

Lotte Petri har skrevet ‘Levende død’, om en præst der mister sin familie i en grufuld trafikulykke. Nu må han forsøge at leve videre og får job i et nyt sogn. Men sorgen er ved at slå ham ud – og så begynder der at ske mystiske ting i kirken.

‘Bag murene’ er altid fremragende Lars Ahns bidrag, en historie om gamle sagn og moderne byggerier. Han fortæller lidt om skriveprocessen og hvordan det er at blive udvalgt til en international horror-antologi på sin hjemmeside.

‘Velkommen til Amsterdam!’ af Barend de Voogd er nærmest sci-fi horror. Den udspiller sig i Holland, der er lavet om til et stort turistområde. Her er Tess (modvilligt) på ferie sammen med moderen, men midt i tulipanidyllen bryder panikken ud, da fede, hvide orme pludselig dukker op overalt.

‘De dødes sauna’ af Marko Hautale handler om en flok unge udvekslingsstuderende, der beslutter sig for at fejre Kekri (finsk for Halloween) på finsk maner. I gamle dage tændte man saunaen op for at ære de døde, så gruppen beslutter sig for at tage til Houru Naturpark og overnatten i hytten der med tilhørende sauna. Men andre har tilsyneladende fået samme idé.

Endelig vil jeg også kort nævne ‘Ada siger…’ af Kin Cole. Suz har netop købt sit første hus. Hun har fået det billigt pga. en forhistorie, som hun ikke har undersøgt nærmere. En nat hører hun stemmer i huset, selvom hun er alene. Skræmt undersøger hun sagen og opdager, at det nye stemmekommandostyresystem, Ada, som hendes kollegaer har givet hende i indflyttergave, er gået i gang. Først bliver hun lettet – men hvem talte Ada egentlig med?

Om Horror-noveller:

Udgivelsesår: 31.10.2018
Forlag: Storytel Original

Indhold:

Levende død af Lotte Petri (DK)
Bag murene af Lars Ahn (DK)
Den sorte mercedes af Marcin Mortka (Polen)
De dødes sauna af Marko Hautale (Finland)
Velkommen til Amsterdam! af Barend de Voogd (Holland)
“Ada siger…” af Kin Cole (England)
Den sorte skygge af Rushikesh Gupte (Indien)

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif Davidsen

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif DavidsenLeif Davidsen har ca. 30 bøger bag sig, og udgivelserne dækker alt lige fra spændingsromaner og essays over faglitteratur og novellesamlinger. Til sidstnævnte hører Tag ikke imod en pølse i Moskva.

De 10 noveller tager læseren med jorden rundt. Men samtidig med at den store vide verden udforskes, undersøger Davidsen også menneskers indre verden. Tvivl, kærlighed, hævntørst, desperation og lidenskab fylder novellerne, som alle bærer præg af Davidsens internationale udsyn og journalistiske evner.

I ’Formørkelse’ er jeg-fortælleren, finansmanden Peter Carlsen, i USA for at opleve solformørkelsen sammen med sin hustru og datteren. Ikke at han er spor interesseret i det, men det er hustruen. Tilfældigt møder de den danske studievært, Anja Berg, som Peter har et uskyldig crush på. Men solformørkelsen bringer mørket frem i mere end én forstand.

Historien er ret uhyggelig, og tegner et portræt af et menneske som stræber efter anerkendelse og opmærksomhed, men samtidig har nogle dystre sider der er svære at undertrykke. Og som man måske heller ikke altid ønsker at undertrykke, for det at give efter for dem er nærmest ekstatisk.

Jeg var særligt fascineret af Davidsens beskrivelse af, hvordan Peter påvirkes af at opleve solformørkelsen. Fra at være fuldstændig ligeglad overvældes han af at se solen blive slugt af månens skygge. For mig er det så fantastisk et billede på, at vi mennesker nok tror, vi har underlagt os verden med al vores teknologi og videnskab. Men når alt kommer til alt, er vi fnug i universet og har ikke større indflydelse på vores skæbne end stenaldermennesket.

Fra thriller springer Davidsen til overvejelser om alderdom og pension. ’Arizonas olieblomster’ handler om kunstneren Kaare Sneider, der har haft en stor karriere, men nu har mistet evnen til at se farver, og dermed til at male selvom det er alt han ønsker. Novellen er sært smuk, og har en sørgmodig atmosfære over sig.

Titelnovellen ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’ er fortællingen om to gamle venner, som tilfældigt møder hinanden under en gåtur i Moskva. Vasilij arbejder for præsidenten. Tolja skriver tv-serier. Novellen handler bl.a. om Ruslands udvikling efter kommunismens fald, og tegner et portræt af en mig-generation for hvem magt og penge er altafgørende.

’Bier gør ingen fortræd’ handler om kokken Johnny, der efter en episode med sin chefkok i Danmark tager til Malaga for at holde lav profil. Her bliver han ansat hos russiske Igor, der bl.a. driver en succesfuld restaurant. Igor er gift med den yngre Svetlana, og snart falder Johnny for chefens kone. Davidsen giver her sin version af et klassisk krimi-plot, som uden store overraskelser alligevel underholder.

Endnu en mand flygter i ’Skærsild’. Her tager Robert Grundwald tilbage til Japan, hvor han var udvekslingsstuderende som ung. Her fører en vandretur i en nationalpark ham til at se dybt ind i sig selv.

I ’Signes julegave’ flirter Johannes med tanken om en affære, da hverdagen med Mia er blevet lidt ensformig. Så han opretter en profil på en datingsite, der lokker med uforpligtende forhold. Men samtidig får samlivet med Mia et skud energi, og selvom Johannes har svaret på en henvendelse, bliver det aldrig til mere. Tror han da!

Peter arbejder som guide på Påskeøen i ’Et fjernt sted’. Det seneste job består i at sørge for filminstruktøren Julia og fotografen Claes, der kommer for at lede efter locations til deres næste film. Parret er gift, men Peter tiltrækkes ikke desto mindre af Julia, der heller ikke virker upåvirket af ham.

Henrik Holm er endnu en mand på flugt i ’Hotel Jean Bart havde ikke internet’. Han tjekker ind på det gamle hotel Jean Bart, som ejes af Madame Breton og ikke er blevet moderniseret af betydning siden 2. verdenskrig. Lige så langt tilbage går monsieur Clemants ansættelse som natportier. Som novellen skrider frem, går det dog op for læseren, at det ikke kun er Henrik, der skjuler noget i det gamle hotel.

Niels Aage blev enkemand for tre år siden, og nu har hans børn inviteret ham til Vietnam for at fejre hans 70 års fødselsdag i ’Livet som en vietnamesisk rundkørsel’. I løbet af ferien mindes Niels Aage fortiden, men konfronteres også af selvsamme på en uforudset facon. Ligesom nutiden pludselig også trænger sig på.

Samlingens sidste novelle hedder ’Klik’. Jeg-fortællerens kone ønsker at blive skilt, og det kan klares med et klik på Internettet. Men det ønske falder ikke i god jord, og i raseri kører fortælleren en tur. Heldigvis er han en god bilist, modsat alle dem, der ikke kan finde ud af at holde til højre og i øvrigt køre efter forholdene …

Interview med Leif Davidsen på Bogforum, 2018Jeg var så heldig at få lov at interviewe Leif Davidsen på det nys overståede Bogforum 2018, og her fortalte han bl.a. om, hvordan nogle af novellerne var opstået. F.eks. bygger titelnovellen på en virkelig korruptionssag fra Rusland, mens hovedpersonens oplevelse af solformørkelsen i første novelle nærmest er en 1:1 beskrivelse af, hvordan Davidsen selv følte det, da han første gang oplevede en solformørkelse.

Det var en stor oplevelse at tale med ham, og missede man ham på Bogforum, så grib i stedet fat i hans novellesamling. Davidsen er en dygtig forfatter, og alle ti noveller i Tag ikke imod en pølse i Moskva er underholdende, ligesom flere af dem giver læseren stof til eftertanke. Kan absolut anbefales.

Om Tag ikke imod en pølse i Moskva:

Forlag: Lindhardt og Ringhof, 282 sider
Udgivelsesår: 09.10.2018
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Indhold:

Formørkelse
Arizonas olieblomster
Tag ikke imod en pølse i Moskva
Bier gør ingen fortræd
Skærsild
Signes julegave
Et fjernt sted
Hotel Jean Bart havde ikke internet
Livet som en vietnamesisk rundkørsel
Klik

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo AndersenEt monsterhus, et dødsbo og et tomt nabohus – det er ikke altid at ‘ude er godt, men hjemme er bedst’

Både min nevø og jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Lasse Bo Andersens letlæsningsserie Zombie Splatter, så forventningerne var høje, da jeg modtog hans to nye bøger med posten. Én af dem var En nat i monsterhuset og andre gys, og heldigvis serverer LBA atter et uhyggeligt godt gys for de unge læsere.

En nat i monsterhuset

Da Jonas beslutter sig for, at klassens nye dreng Mikkel skal sættes på plads, retter Storm og Asger ind. Jonas inviterer Mikkel til at overnatte i et forladt hus i skoven sammen med ham og Storm. Rygterne siger, at huset er hjemsøgt af et monster, og at flere folk er forsvundet derinde. Jonas får Asger til at klæde sig ud, og så skal han dukke op ud på aftenen og skræmme livet af Mikkel, mens de to andre filmer ham. Desværre går tingene ikke helt efter planen…

Titlen En nat i monsterhuset er måske den mest rammende titel på en historie, jeg længe har oplevet. Her er både isnende uhygge for de +10 årige, og slutningen rummer op til flere vellykkede og overraskende twists.

Tobias og dødsboet

Tobias’ forældre skal skilles. Derfor flytter moren og Tobias ud af deres lejlighed og ind i et billigt hus, moren har fundet. Et dødsbo! Tobias kan ikke lide det navn, og han har ret. Allerede den første dag dukker en uhyggelig mand op og skræmmer næsten livet af ham. Og så møder han pigen Sidsel, der kan fortælle ham en grusom historie om husets tidligere beboer …

Som voksen tænker man ikke altid over, hvordan børn opfatter ord. Det spiller LBA på her i novellen, hvor det pludselig gik op for mig, at ordet dødsbo egentlig er ret væmmeligt.

Den blodtørstige nabo

Oliver og Lucas er vilde med gyserfilm. Så da en mystisk udseende mand lejer huset ved siden af Oliver, og drengene tilfældigt overværer nogle mænd bære en kiste ind i huset, er de overbeviste om, at noget er helt forkert. De får snydt sig til en weekend alene hjemme hos Oliver for at undersøge sagen. Men det skulle de ikke have gjort …

Idéen om den uhyggelige nabo er måske ikke ny, men LBA giver historien sit helt eget twist, som nok skal fremkalde både gys og grin.

En nat i monsterhuset og andre gys er rettet mod de +10 årige. Hver novelle indledes med en illustration, som Lasse Bo Andersen selv har tegnet. De gråtonede tegninger er stemningsfulde og understreger på fornem vis historiernes tema. Samtidig er de tre noveller inddelt i kapitler, hvilket gør dem lette at gå til også for de mere uøvede læsere.

LBA er god til at fortælle en skræmmende historie i et letforståeligt sprog uden at tale ned til læseren. Det gør, at man som voksen faktisk også kan få noget ud af læsningen. Selvom man selvfølgelig ind i mellem gennemskuer plottet på forhånd, så elsker jeg, når det alligevel lykkes LBA at overraske mig. Det gjorde han denne gang med sin vellykkede leg med ordenes betydning.

Jeg hyggede mig herligt med En nat i monsterhuset og andre gys, og kan kun anbefale den til alle gyserglade læsere fra 10 år og op.

Tak til tekstogtegning.dk som har foræret mig læseeksemplaret

Om En nat i monsterhuset og andre gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: tekstogtegning, 148 sider
Omslag og illustrationer: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Læs også:

De to myr af Henrik Einspor
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg
Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen
Öjvind Kramers monstre af Jonas Wilmann

Også anmeldt på Bogrummet.dk

Den sidste seance / red. Mogens Toft

Den sidste seance / red. Mogens ToftDen sidste seance indeholder 12 noveller om mærkelige og overnaturlige hændelser. Blandt forfatterne ses bl.a. Patricia Highsmith og Agathe Christie, der er bedre kendt for at skrive krimier, men deres bidrag hører til blandt samlingens bedste.

Patricia Highsmith har skrevet novellen ‘Manden der holdt af snegle’, som måske er verdens første sneglegys. Peter Knoppert arbejder på et vekselererkontor. En dag overværer han to snegle parre sig og bliver dybt fascineret. Det bliver starten på en hobby, der efter fru Knopperts mening tager overhånd. Men hr. Knoppert er ligeglad. Hans livslyst stiger, og det samme gør hans effektivitet på jobbet. Indtil en dag …

Titelnovellen Den sidste seance står Agathe Christie for. Madame Simones er et yderst talentfuldt medie, som i mange år har hjulpet folk med at få kontakt til deres kære på den anden side. Men nu er hun ved at være træt. Da hun også snart skal giftes med Raoul, har hun besluttet sig for at stoppe efter denne sidste seance for madame Exe, hvis lille datter er død.

Frank Belknap Long var stor fan af H. P. Lovecraft og er kendt for sine bidrag til Cthulhu Mythos, men i ‘Havuhyret’ kommer rædslerne fra verdensdybet fremfor verdensrummet. Til gengæld er rædslen indvendig i ‘Lukundoo’ af Lucas White, hvor vi hører om en ekspedition til Afrika.

Jeg kan også anbefale novellen ‘Jeg vil elske dig – altid’ af Adobe James, som er en mere frivol historie, end gyserantologierne normalt tager med. Teaterinstruktøren Dan Spencer køber en gammel plantage i sin barndomshjemby for at trække sig tilbage fra ræset i New York. Huset siges at være hjemsøgt, men den slags tror Spencer ikke på. Heller ikke da en yppig, ung kvinde dukker op i hans soveværelse midt om natten.

‘Tilbagekomsten’ af G. M. Glaskin er også en perle. En 17-årig pige har gemt sig neden ved floden. Det er hendes 17-års fødselsdag, og hun glæder sig til at blive fejret om aftenen. Men da hun går hjem, er intet som det skal være.

Nigel Kneale har skrevet ‘Lille spejl på væggen’, om tante som holder så forfærdelig meget af sin lille Judith. I ‘Boomerang’ af Oscar Cook ender en affære med ægtemandens grumme hævn, der kryber ind under huden. Også ‘Drømmehuset’ af Dulcie Gray handler om ægteskab, og desværre ikke et lykkeligt et af slagsen.

Stig Vendelkærs forlag udgav med rund hånd genrelitteratur som science fiction, krimi og gys, men også populær-forfattere som Ib Henrik Cavling og litterære forfattere som Dostojevskij fandt plads blandt forlagets udgivelser. Den sidste seance er en af de mange novelle-antologier, som forlaget udgav, og som fan af disse gyser-samlinger kan jeg kun sige – læs også denne.

Indhold:

Lukundoo af Edward Lucas White (1907)
Jeg vil elske dig – altid af Adobe James (I’ll Love You – Always, 1964)
Manden der holdt af snegle af Patricia Highsmith (The Snail Watcher, 1964)
Den sidste seance af Agathe Christie (The Last Seance, 1933)
Havuhyret af Frank Belknap Long (The Ocean Leech, 1925)
Boomerang af Oscar Cook (1931)
Drømmehuset af Dulcie Gray (Dream House, 1966)
Den anden passager af John Keir Cross (The Other Passenger, 1944)
Tilbagekomsten af G. M. Glaskin (The Return, 1966)
Lille spejl på væggen af Nigel Kneale (Oh, Mirror, Mirror, 1949)
Fædrenes synder af Christianna Brand (The Sins of the Fathers, 1964)
Mareta af John D. Keefauver (1966)

Om Den sidste seance:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Stig Vendelkær, 171 sider
Omslag: Ole Vedel

10 engelske spøgelseshistorier i udvalg ved Tage La Cour

10 engelske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La CourTage La Cour er manden bag en lang række antologier. Her har han samlet 10 engelske spøgelseshistorier, der i udgivelsesår strækker sig lidt over 100 år. Antologien indeholder et par klassikere som ‘Abehånden‘ af W. W. Jacobs og ‘Hedebølge‘ af W. F. Harvey, men også flere historier jeg ikke havde læst før.

Den største overraskelse var nok, at Sir Walter Scott der har skrevet bøger som Ivanhoe og Robin Hood, også har skrevet spøgelseshistorier. Hans novelle ‘Vandringsmanden Willies fortælling” er samlingens ældste, men er bestemt stadig læseværdig.

Samlingens nyeste novelle er ‘Den fuldkomne butler’ fra 1939 skrevet af Margery Allingham. Heller ikke hun er en typisk spøgelses-forfatter, idet hun hovedsageligt er kendt for sine detektivhistorier om gentlemanen Albert Campion.

Jeg holder meget af disse gyser-antologier, og min eneste anke er, at der ikke er en introduktion, som forklarer hvorfor de enkelte historier er valgt. Trods denne anke kan jeg kun anbefale 10 engelske spøgelseshistorier, som et herligt tidsfordriv til spøgelses-entusiaster.

Indhold:

Margery Allingham: Den fuldkomne butler (The Perfect Butler, 1939)
E. F. Benson: Skridtene (The Step, 1926)
Charles Dickens: “Historien om in handelsrejsendes onkel” (The Story of the Bagman’s Uncle, 1837)
W. F. Harwey: Hedebølge (August Heat, 1910)
W. W. Jacobs: Abehånden (The Monkey’s Paw, 1902)
M. R. James: Advarsel til nyfigne (A Warning to the Curious, 1925)
Rudyard Kipling: “De” (“They”, 1904)
Richard Middleton: På landevejen (On the Brighton Road, 1912)
Walter Scott: Vandringsmanden Willies fortælling (Wandering Willie’s Tale, 1824)
R. L. Stevenson: Skæve Janet (Thrawn Janet, 1881)

Om 10 engelske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 152 sider

Læs også:

8 berømte spøgelseshistorier af M. R. James
10 danske gysere udvalgt af Tage La Cour
Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage La Cour
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Masser af spøgelser red. Michael Tejn
Gys og genfærd red. Kathleen Lines

Spøgelseshistorier udvalgt af Hakon Stangerup

Spøgelseshistorier udvalgt af Hakon StangerupSpøgelseshistorier udvalgt af Hakon Stangerup er en af den slags udgivelser, jeg elsker. Dels indeholder den 13 pragtfulde spøgelseshistorier. Dels har Hakon Stangerup forfattet en oplysende indledning om spøgelsets historie fra primitive forestillinger til moderne tid.

Stangerup definerer et spøgelse, som en afdød der går igen fra det hinsides og fornemmes gennem sine virkninger i den fysiske verden. Troen på spøgelser har eksisteret til alle tider. F.eks. mener Stangerup, at drømme kun har bestyrket urmennesket i troen på dem, for møder vi ikke de døde lyslevende i drømme?

På et tidspunkt ændrer spøgelserne karakter, således at det kun er særlige sjæle der går igen. Nemlig sjæle der har en form for udenstående med tilværelsen, f.eks. mordere, tyve, elskovssyge, ulykkelige og hævngerrige, som enten skal sone noget, hjælpe nogen, eller ikke kan slippe den elskede. Denne karakterændring grundlagde tanken om, at spøgelser fortrinsvis viser sig på særlige steder, som kirkegårde, mordscener osv.

Stangerup fortsætter med at følge spøgelseshistorierne ind i kunst-litteraturen, hvor han bruger Shakespeare som eksempel. I kunst-litteraturen kan spøgelser enten opfattes lige ud af landevejen eller som hallucinationer, og Shakespeare gør begge dele. I Hamlet er faderens ånd er et genuint spøgelse, mens Bancos ånd i Macbeth er en hallucination.

Spøgelseshistorier blomstrede under romantikken hos forfattere som E. T. A. Hoffmann og Horace Walpole, og i Danmark skrev B. S. Ingemann med på ‘bølgen’. Men overraskende nok levede historierne videre under naturalismen. Her demonstrerer Stangerup, hvordan en naturalistisk forfatter kan blande spøgelseseffekter med virkninger af fysiske og kemiske eksperimenter til en slags ‘videnskabelig’ spøgelseshistorie. Da så spiritisme, magnetisme og psykoanalyse blev ‘opfundet’ åbnede endnu flere muligheder sig for at operere med spøgelser i litteraturen og samtidig benytte sig af den relative videnskabs nyeste resultater.

Hakon Stangerup slutter sin indledning af med ordene:

“Det er mit håb, at man vil få et indtryk af spøgelseshistoriens mange faser og muligheder: fra den primitive over den videnskabelige til den okkulte og fra den yderst seriøse til den direkte spøgefulde. Den moderne spøgelseshistorie — fra det nittende århundredes begyndelse til vore dage — er selvfølgelig en ‘gyser’, men den opererer ikke med plumpe realistiske rædselseffekter. Den appellerer til noget uroprindeligt i os alle, og den holder muligheder åbne —  ikke til troen på spøgelser naturligvis, men til fornemmelsen af en gådefuld, uafsluttet tilværelse.” (s. 9)

Indhold:

Skomageren fra Selkirk
Frederick Marryat: Varulven (The White Wolf of the Hartz Mountains, 1839)
Edgar Allan Poe: Den hypnotiserede døde (The Facts in the Case of M. Valdemar, 1845)
Edgar Allan Poe: Berenice (Berenice, 1835)
Charles Dickens: Historien om den handelsrejsendes onkel (The Story of the Bagman’s Uncle, 1837)
Sheridan Le Fanu: Genganger-elskere (The Phantom Lovers, 1938)
Sheridan Le Fanu: Graveren i Chapelizod (The Sexton’s Adventure, 1851)
A. B. Edwards: Genfærds-diligencen (The Phantom Coach, 1864)
Ambrose Bierce: Den midterste tå på den højre fod (The Middle Toe of the Right Foot, 1890)
Miss Braddon: Evelines gæst (Eveline’s Visitant, 1867)
H. G. Wells: Det røde værelse (The Red Room, 1896)
E. F. Benson: Den hængte (The Hanging of Alfred Wadham, 1928)
Mary Webb: Mr. Tallent går igen!

Om Spøgelseshistorier udvalgt af Hakon Stangerup:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Grafisk Forlag, 190 sider
Omslagstegning: Missen Herluf-Jensen

Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys af Jonas Wilmann

Öjvind Kramers monstre - og andre grusomme gys af Jonas WilmannÖjvind Kramers monstre er tredje udgivelse fra Jonas Wilmanns hånd her i 2018. Det er intet mindre end imponerende! Også selvom der denne gang er tale om en novellesamling for aldersgruppen +12 år, hvor novellen ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ tidligere har været trykt i antologien Lyden af vanvid fra 2010.

Samlingen indeholder i alt fire noveller og er illustreret af Wilmann selv. Som altid er her tale om en hardback-udgivelse, hvor layout og redigeringsarbejdet er gennemført og i orden. Det samme er de fire historier, der alle sagtens kan læses af voksne.

Titelnovellen handler om Jakob og Kris, som en dag opdager nogle seje monster-klistermærker ved et tilfælde. Efter at have søgt i flere butikker lykkes det dem at finde forhandleren, og de køber 11 pakker. Nogle af billederne er dubletter, så senere på aften går Jakob alene ned i butikken og køber 14 pakker mere. Men om natten får han mareridt, og pludselig føles det, som om monstrene findes i virkeligheden.

I ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ arbejder Elliot for hr. Didrik-Svendsen (kaldet Fede Didrik bag hans ryg). Didrik-Svendsen er en slavepisker, og ingen på kontoret bryder sig om ham. En dag tager Elliot imod en pakke til chefen fra en mystisk mand. Nysgerrig forsøger han senere at finde ud af, hvad pakken indeholder, og det viser sig at være to gamle bøger. Men hvorfor skal Dirik-Svendsen have dem? Hvem er hans mystiske ferieafløser? Hvorfor er Christina så fikseret på opvask og indkøb? Og er der hold i Elliots mange konspirationsteorier?

To kammerater nyder deres hemmelige fristed i ‘Betonskoven’. Her tager de hen for at komme væk fra hele verden. Der går mange rygter om stedet. Blandt andet skulle en dreng være forsvundet i området for mange år siden. Men det er jo bare en vandrehistorie …

Den sidste novelle handler om guitaristen Jimmy, der helt har mistet inspirationen. Han forsumper i arbejdsløshedens tåger – til han en dag ser en guitar i en butik. En helt særlig guitar, der slet ikke føles som de 10 han har derhjemme. En guitar, der finder musikken i Jimmy igen.

Bagerst i Öjvind Kramers monstre er indsat et efterskrift, hvor Wilmann fortæller om inspirationen til de fire noveller. Jeg synes altid, det er spændende at få et kig i forfatterens hoved, og det er også tilfældet her. Wilmann fortæller bl.a., hvordan alle fire historier er bygget på personlige oplevelser (næsten i hvert fald) samt er inspireret af H. P. Lovecraft.

Forhåbentlig kan Wilmanns noveller fungerer som en slags teaser for de yngre læsere til Lovecrafts forfatterskab. Uanset hvad får de dog fire underholdende og uhyggelige historier, som nok skal vække frydefuld rædsel. Jeg havde i hvert fald en frygtelig fornøjelig tur ind i Jonas Wilmanns mørke fantasi.

Indhold: 

Öjvind Kramers monstre
IÄ! Didrik-Svendsen
Betonskoven
Strengelegen
Efterskrift

Om Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Kaos, 179 sider
Omslag og illustrationer: Jonas Wilmann

Læs også:

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Tingen i cellen af Dennis Jürgensen
Hospitalet af Michael Kamp
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Afsind af Martin Schjönning
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Tidsparken af Christopher Priest

Tidsparken af Christopher PriestTidsrejser, samfundskritik og overførsel af bevidsthed er blandt temaerne i Christopher Priests novellesamling Tidsparken. Udgivelsen hører til Science Fiction Cirklens serie ‘Internationale topnavne’, og et kig på Priests forfatterskab afslører da også, at han har modtaget et hav af priser samt endnu flere nomineringer.

Nærværende samling indeholder et udvalg af Priests noveller udgivet fra 1971 (”Hukommelse og straf”) til 2009 (”Futouristic.co.uk”), samt et uddybende efterord af Niels Dalgaard der sætter forfatterskabet i perspektiv.

Bagsideteksten afslører, at Priest tilhører den nye bølge indenfor britisk science fiction, og altså ikke er så teknologisk fascineret men har en mere humanistisk tilgang til genren. Når han f.eks. i ”Hukommelse og straf” skriver om en politisk fange, der får overført sin bevidsthed til en computer for at få ‘korrigeret sin opførelse’, er det derfor ikke teknologien, der er interessant, men fangens reaktioner og opførsel på korrektionen.

Helt uden teknik og videnskab er novellen ”En nøgen kvinde” fra 1974. Novellen udspiller sig i et samfund, hvor der er langt flere mænd end kvinder, og hvor kvindens rettigheder afhænger 100% af hendes moralske opførsel – hvis standard naturligvis er blevet defineret af mænd. Hovedpersonen har været sin mand utro, og som straf skal hun være nøgen, hver gang hun bevæger sig ud i samfundet. Oven i købet er det tilladt for mænd at voldtage hende, men ikke at hjælpe hende, så længe hun er nøgen. Novellen er stærk samfundskritisk men – desværre – stadig aktuel, for mens jeg skriver denne anmeldelse, kører #metoo kampagnen på de sociale medier.

Selv i novellen ”Tidsparken” hvor rejser i tid ikke blot er muligt, men bruges så folkeligt som til søndagsudflugter, er det hverken tidsparadokser eller hvordan det er teknisk muligt, Priest beskæftiger sig med. I stedet er fokus på, hvad tiden gør ved hovedpersonen – hvordan tiden ændrer vores identitet. Oveni laver Priest i denne novelle en periodekrølle. For selvom man kan sende rumskibe af sted, kører man i f.eks. i hestevogne og hovedpersonens nutid beskrives i det hele taget meget victoriansk.

Jeg er en doven læser, og det er desværre ikke særlig tit, jeg læser ikke-oversat science fiction. Derfor er jeg glad for Science Fiction Cirklens serie med udgivelser af internationale forfattere, vi ellers ikke ser på dansk. Christopher Priest er således et spændende bekendtskab, og flere af novellerne greb mig straks. Alligevel må jeg nok indrømme, at enkelte af novellerne var lidt for æteriske efter min smag og blev først forståelige, efter at jeg havde læst Niels Dalgaards efterord, som sætter dem i kontekst med genrens temaer og problematikker. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kan være en ‘show stopper’, hvis man ikke er forberedt.

Hvis man er til science fiction med fokus på science er Christopher Priest ikke manden. Er man til gengæld til udforskning af menneskelig identitet, politiske problemstillinger og tid som tema, så er han et rigtig interessant bud. For mig har Tidsparken i hvert fald været en spændende tur ind i et anderledes, men fascinerende forfatterskab, jeg gerne vil udforske nærmere.

(anmeldt til Himmelskibet.dk)

Om Tidsparken:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 259 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Afkroge af Helene Hindberg

Afkroge af Helene HindbergEt gammelt hotel med sære gange, et lasergame der løber løbsk, religiøse sekter og kosmisk terror er blot nogle af ingredienserne i Helene Hindbergs Afkroge.

Helene Hindberg har tidligere fået udgivet en række noveller i forskellige antologier. Et par af dem er genoptrykt her i Afkroge, som er hendes første selvstændige udgivelse.

Novellerne spænder, som antydet, indholdsmæssigt bredt, men de sidste fire noveller er dog en slags cyklus med den religiøse sekt Vandets børn som omdrejningspunkt: ‘En vesterhavs fortælling’, ‘Vandets Børn’, ‘Hvad skal barnet hedde’ og ‘Graffiti’. Den svageste af disse er ‘Hvad skal barnet hedde’, mest fordi den minder mig lidt for meget om Rosemarys Baby. Alle fire noveller er dog underholdende, og det er godt fundet på at koble en vestjysk sekt til Cthulhu-mytologien.

Samlingen indledes med novellen ‘Grænsen’. Melinda bor med sine forældre og deres au pair i en patriciervilla med skel op til skoven. Faren arbejder meget, og moren går op i kost og motion. Melinda nyder at ‘gemme sig’ i havens nederste del, hvor det næsten føles som en skov, og så snyder hun sig til at købe usundt slik, som et lille oprør mod forældrenes sundhedshysteri. En aften skal faren arbejde sent, og moren mødes med nogle veninder til drinks. Melinda kan dog sagtens være alene hjemme. Men da mørket falder på, ændrer haven karakter, og Melinda ser pludselig en verden udenfor forældrenes perfekte glansbillede.

En af mine favoritnoveller er ‘Der er så dejligt ude på landet’. Her kommer en mand til sig selv på en hed sommerdag. Han står i vejkanten ved siden af sin bil og husker intet som helst. Hans forvirring bliver kun større, da en bekendt stopper op og følger ham hjem. Tilsyneladende kender manden godt Anders, som han kalder ham, og det er åbenbart ikke usædvanligt, at Anders får disse blackouts. Værre bliver det dog, da Anders’ mor bliver nødt til at hjælpe ham med indholdet af bagagerummet … Hindberg beskriver Anders’ forvirring og langsomme opvågnen dybt troværdigt, og novellen gør ikke noget godt for mit forhold til fluer!

I ‘Tilbygninger’ er fortælleren Troja et af 12 børn, som bor med sine overlevende søskende og sine forældre i et hus, hvor faren konstant har lavet tilbygninger til for at få plads til hele familien. Nu er de dog nødt til at flytte. I sidste øjeblik går Troja ind for at hente nogle ting, hun har glemt, men det er, som om huset ændrer sig, og pludselig er hun faret vild. Slutningen føles desværre lidt letkøbt, eller også forstod jeg den ikke helt. Men igen er novellens atmosfære helt i top.

‘Astrid’ trækker tråde til de gamle danske folkesagn, selvom den umiddelbart udspiller sig som en moderne kærlighedshistorie i storbyens favn. Her forelsker fortælleren sig inderligt i pigen Astrid, som han møder til et bryllup. Men hvor godt kender man egentligt nogen som helst?

‘Jeg kommer snart igen’ har en herlig dobbelttydig titel. Novellen handler om kvinden, der er vild med sex, og som begynder at fantasere mere og mere blodigt om pikke. Efter en god opbygning bliver slutningen dog lidt underlig uforløst (no pun intended), og jeg sad en smule forvirret tilbage.

‘Værelset på sjette’ er endnu en favorit. Her gør fortælleren rent på et stort hotel, men en dag har hun en meget mærkelig oplevelse, da hun skal rydde op i nogle værelser i den gamle afdeling af hotellet. Novellen fik mig til at tænke på Stephen Kings novelle ‘1408’, om et hjemsøgt hotelværelse hvor de  fysiske love træder ud af kraft, og virkeligheden pludselig ændrer perspektiv. Samme fornemmelse af en flimrende, usigelig virkelighed på kanten af vores fremmaner Hindberg her.

I den korte novelle ‘Tog’ har renlighed og præcision stor betydning.

Også ‘Stilhedens stemme’ er en favorit. Her har fortælleren booket et særligt lydrum til nogle optagelser, men rummet viser sig at indeholde noget uventet. Atmosfæren i novellen giver mindelser til H. P. Lovecraft, og slutningen holder.

Endelig skal også nævnes ‘Legen’ om to brødre, der spiller lasergame. Den yngste er træt af, at han altid skal stå på vagt i baggrunden, men så en dag går noget helt galt under spillet…

Afkroge indeholder 13 noveller (omend indholdsfortegnelsen kun lister 12), og generelt var jeg godt underholdt. Helene Hindberg er en stemningsfuld fortæller, og historierne står tydeligt under læsningen. Forsiden af Lars Kramhøft skal også nævnes for sit dystre og fængslende udtryk.

Skal jeg komme med en anke, afsluttes nogle af novellerne lidt for abrupt efter min smag, og efterlader mig i vildrede om jeg nu har forstået historien. Heldigvis er det kun et fåtal, så overordnet set er Afkroge en fin debut, især hvis du holder af Lovecraftian horror.

Indhold:

Grænsen
Der er så dejligt ude på landet
Tilbygninger
Astrid (tidligere trykt i Dystre Danmark)
Jeg kommer snart igen
Værelset på sjette
Tog
Stilhedens stemme
Legen
En vesthavsfortælling (tidligere trykt i Fra skyggerne)
Vandets Børn (tidligere trykt i Lyden af vanvid)
Hvad skal barnet hedde? (tidligere trykt i Grufulde mørke)
Graffiti

Om Afkroge:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: H. Harksen Productions, 235 sider
Omslag: Lars Kramhøft