november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

De ting der sker af Rasmus Hastrup

De ting der sker af Rasmus HastrupHvad gemmer sig bag folks vinduer? Bag deres ansigts facader? Bag tidens gardiner?

I 2016 udkom novellesamlingen Liv af Rasmus Hastrup. Jeg faldt tilfældigvis over den, og fik en fantastisk læseoplevelse. Liv var Hastrups debut, og nu udgiver han så den svære toer De ting der sker. Igen er her tale om en novellesamling – og dog. De ti noveller trækker nemlig indbyrdes tråde til hinanden, så samlingen alligevel danner en form for helhed.

De ting der sker starter med novellen “Tredive år tidligere” om en teenagepige, som stikker af hjemmefra for at flytte ind hos sin kæreste. Læseren fornemmer, at barndomshjemmet ikke har været særligt idyllisk, og at pigen drømmer om et stabilt og godt liv nu. En drøm som viser sig at være forgæves.

Så springer vi frem til et middagsselskab i “Cinna Ohlsen”. Cinna er bedsteveninde med Joris, der er gift med Kalle, og det er de to, der inviterer. Cinna kommer før de andre gæster for at hjælpe til. Inden hører vi dog om en oplevelse, hun havde i barndommen, hvor hun legede skjul med sin onkel. En leg, der endte ulykkeligt.

I “Jensen Kybert” har fortælleren skrevet speciale om tidens elasticitet og viskositet. Han filosoferer over tiden, mens han afventer udfaldet af en retssag, hvor hans morfar står anklaget.

I “Didymus Lundhaug” går fortælleren tur med sin hund i en skov og falder som en anden Alice ned i en underjordisk hule. Hulen indeholder et gigantisk bibliotek, som det er umuligt at komme væk fra.

“Wilmar Odt” er fortællingen om en lettere retarderet mand, som kan høre de døde og har en usynlig ven, der bor i toilettet.

Fortælleren i “Holmer Snegård” har ingen planer om at stifte familie. Men en aften får han problemer med sin bil på en øde strækning, hvor mobildækningen er elendig. Da han banker på i det nærmeste hus, venter ham en overraskelse – og en uventet tur ad Memory Lane.

Eskapisme og bjørne hænger sammen i novellen “Rald Hadding Eldklint”, hvor fortælleren bruger sprut og litteratur til at undgå at ‘deale med det’.

“Interludium udefra” er netop det, mens “Max Sortbjerg” handler om et kærestepar, der har slået op. Max filosoferer over ord og tal under et toiletbesøg, men da toilettet forstoppes, får han en uventet oplevelse.

Den sidste novelle “Joris Grütnow-Österling” fortæller historien om, hvordan Joris og Kalle mødte hinanden, og om deres særlige forhold.

Men – denne korte introduktion til hver enkelt novelle er kun en ridse i overfladen. Da jeg lukkede bogen, efter at sidste side var læst, åbnede jeg den faktisk igen med det samme. Novellerne efterlod mig tvivlende, undrende og betaget, så jeg var nødt til lige at læse op på dem for at sammenfatte mine tanker.

De ting der sker er en af den slags bøger, man med stor fordel kan læse igen og igen. Hver historie, ja næsten hver sætning, rummer mulighed for fortolkning og har langt flere lag end det umiddelbare. Historierne er absurde, fabulerende, sørgelige og eftertænksomme, og hvor de måske ikke alle står helt stærkt alene, så danner helheden en fascinerende oplevelse.

På forsiden er trykt symbolet for uendelighed, som to personer klatrer rundt på, og tanker om tiden er et gennemgående træk for novellerne. Som f.eks. i “Jensen Kybert”:

“Men pointen er, at det er noget, vi selv har sat i værk. der er ingen indre logik. Det er sørgeligt, at noget så arbitrært har fået så meget magt. Påtvungen tidsinddeling er nok det mest sejlivede koncept, der nogensinde er udtænk. Men det handler bare om at tælle. Det er bare tal. Og så bruger vi solen og månen som belæg for vores måder at tælle på, som et alibi. Det er groft, synes jeg, at tage himmellegemer som gidsler i en sag om kunstige, ceremonielle opfattelser af noget, der langt overstiger vores fatteevne. Det tangerer vold mod tiden. Men tiden får det sidste ord. For mens vi er afhængige af vores konventionelle tællemåder, kører tiden bare videre efter sine helt egne bogstaveligt ubegribelige principper. Og vi opdager slet ikke, at vores kupforsøg er slået fejl, og at tiden i virkeligheden indifferent manipulerer os direkte i graven.” (s. 48-49)

Det er dog ikke bare tid som en filosofisk idé. Holmers oplevelse får ham f.eks. til at genopleve fortiden, hvilket giver ham et nyt syn på nutiden. Mens Rald forsøger at glemme fortiden, hvor en hemmelighed hjemsøger ham. Cinna bærer også på en oplevelse, som for altid har gjort hende bange for mørket, og for de hemmeligheder det gemmer.

“Jeg standsede op uden for min gadedør og kiggede rundt på vinduerne i blokkene. Jeg havde engang regnet mig frem til, at jeg fra min position lige her kunne se 288 vinduer bare ved at dreje hovedet fra side til side, sådan lige knap 160 grader. Tanken gjorde mig stadig svimmel. Alle de ting, der skete bag de vinduer. Hvert eneste vindue var en portal til potentielle perversiteter og kunne fungere som en slags drivhus for alverdens afskyelige hemmeligheder. Derinde bagved var en hel masse skjulte, ulækre verdener. Flere dybereliggende lag af virkeligheden. Jeg tænkte somme tider, at alt det her udenfor, den ydre verden, det, jeg ser og ved, er en slags overflade, erkendelsens øverste lag, der breder sig som en mild dyne hen over de underste, mørkere lag. Egentlig vil jeg helst ikke vide noget om, hvad der foregik rundtomkring. Eller rettere, jeg ville ønske, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg fik at vide. Hvis virkeligheden er en vintergade ved nattetide, vil jeg kun kende til de oplyste cirkler under gadelamperne.” (s. 18)

Næsten alle kapitlerne har deres titel efter fortælleren i historien, og jeg er sikker på, at Rasmus Hastrup har haft en fest med at navngive personerne. F.eks. er Didymus græsk for tvilling. Odt kan læses som en forkortelse af ‘Or Die Trying’, der både er titlen på en Star Wars historie, et computerspil og en tv-serie. Cinna var slægtsnavnet for den romerske digter Gaius Helvius, hvis død er udødeliggjort af William Shakespeare i stykket Julius Cæsar, og så videre.

De ting der sker er en spændende og udfordrende læseoplevelse, hvor novellerne rumler videre i bevidstheden længe efter endt læsning. Umiddelbart er novellerne ikke lige så tilgængelige som i Liv, men det skal ikke ses som noget dårligt. Det kræver bare mere af læseren. Mit råd er: Læs De ting der sker – og når du er færdig, så læs den igen. Jeg garanterer for, at du får noget at tænke over.

Tak til forlaget Screaming Books som har sponseret læseeksemplaret.

Indhold:

Tredive år tidligere
Cinna Ohlsen
Jensen Kybert
Didymus Lundhaug
Wilmar Odt
Holmer Snegård
Rald Hadding Eldklint
Interludium udefra
Max Sortbjerg
Joris Grütnow-Österling

Om De ting der sker:

Udgivelsesår: 13.04.2018
Forlag: Screaming Books, 184 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Optisk bedrag af A. Silvestri
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

 

Når mørket kommer krybende / red. Lars Grill Nielsen

Når mørket kommer krybende - 5 horrornovellerFem forfattere, fem noveller, fem mareridt …

I forbindelse med Krimimessen 2018 udgav forlaget Enter Darkness mini-antologien Når mørket kommer krybende bestående af fem horror-noveller skrevet af Morten Carlsen, Patrick Leis, A. Silvestri, Teddy Vork og Gudrun Østergaard. Bortset fra Teddy Vorks novelle “Svarthdel”, der oprindelig udkom i “Hvor skyggen falder“, er her tale om nye noveller.

“Brændingen” af Morten Carlsen indleder samlingen. Her vender fortælleren tilbage til sin fødeegn efter faderens død. Huset skal ryddes, men under arbejdet finder han noget i kælderen – og barndommens mareridt om væsenerne i marehalmen vender tilbage. Jeg har læst mig til, at Lesia Solots stemningsfulde forside netop er inspireret af Morten Carlsens fortælling.

Hvor et dødsfald er omdrejningspunkt i “Brændingen”, handler det om “Et drømmebarn” hos Patrick Leis. Daniella drømte som lille pige om et prinsesseliv, men er i stedet endt med skolekæresten Tommy og en helt almindelig gennemsnitlig tilværelse. Glæden er alligevel stor, da hun opdager, at hun er gravid. Men langsomt forvandles glæden til frygt. Hvad nu, hvis der er noget galt med barnet? Hvad nu, hvis Daniella ikke er en god mor? Patrick Leis har skrevet en fremragende novelle om de tanker, mange nybagte forældre formentlig pines af. Er det en fødselsdepression? Eller noget helt andet?

Teddy Vorks novelle “Svarthdel” har som sagt været udgivet tidligere under titlen “Den forsvundne risengrød”. Det gør nu ikke spor, for jeg nød at genlæse historien om Katrine, som for nyligt er flyttet ind i et nyt hus sammen med sin mand og sønnen Peter. Det er snart jul, og Katrine stresser for at få alt klart til en rigtig hyggelig højtid i familiens skød. Bl.a. sørger hun på opfordring fra Peter for at stille risengrød til nissen op på loftet. Dog undrer hun sig over, hvor deres kat er blevet af? Og over hvem der dog spiser alt den risengrød?

Gudrun Østergaards novelle hedder “Et barndomshjem”, men der er ikke meget nostalgisk hygge at finde her. Cecilie har lovet sin tante at passe hendes planter i to uger, mens tanten er på ferie. Det burde ikke være noget problem, så længe hun følger tantens huskeliste. Tanten er dog noget forvirret, og Cecilie forstår ikke helt, hvorfor det er så vigtigt, at hun holder alle dørene lukket. Hele tiden. Jeg elskede “Et barndomshjem”, hvis atmosfære fangede mig fra første side, og som har en perfekt slutning.

A. Silvestri lukker og slukker ballet med “Blinde killinger”. Efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig. Sikkert er det i hvert fald, at Silvestri endnu engang serverer en grum og anderledes fortælling for læseren. Fortælleren vokser op på en gård sammen med sin far. Moren døde under fødslen, og de to ældre brødre forlod hjemmet, så snart de fik muligheden. Faren er en fåmælt, praktisk mand, og der er ikke meget varme at hente fra ham. Måske er det derfor fortælleren, leder efter følelser andre steder?

Når mørket kommer krybende er en herlig lille perle, som desværre er alt for hurtigt læst. Novellerne er vidt forskellige, men selvom jeg har mine favoritter, synes jeg ikke, at nogen af dem falder helt udenfor. I hvert fald var jeg godt underholdt hele vejen, og kan kun anbefale samlingen til alle, som holder af kontante gys i novelleform.

Om Når mørket kommer krybende:

Udgivelsesår: 19.03.2018
Forlag: Enter Darkness, 74 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Undergang
Pix – nygotiske skæbner
Vampyr

 

Rødt til en død årstid af Hanna Lützen

Rødt til en død årstid af Hanna LützenRødt til en død årstid er gennemtænkt og underholdende, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel

Af uvisse årsager har jeg aldrig fået læst Hanna Lützens Rødt til en død årstid – Horrorfortællinger fra Holte, selvom det nu er godt 20 år siden, den udkom. Heldigvis bliver god litteratur ikke dårlig med årene, og jeg kan kun opfordre andre til ikke at vente lige så længe som jeg med at læse den.

Rødt til en død årstid består af en række selvstændige fortællinger, der dog alle tilhører det samme univers, blot spredt ud over tid og personer.

Rammefortællingen handler om et ungt par, der vil flytte tilbage til Holte efter flere år i København. Drømmen om at leve storbylivet er blevet afløst af ønsket om tryghed. De ønsker at “eliminere det skræmmende skel mellem ude og inde; de ville trække deres verden udenfor – i haver og på terrasser.” I Holte behøver man ikke passe på, når man træder ud af sin gadedør. Her skal man blot huske at “installere en effektiv alarm. I ved, de forsøger jo alligevel konstant at forcere grænsen.”

Men trygheden i det nordsjællandske er en illusion, og en tyverialarm hjælper intet her. Under den landlige idyl gemmer sig sære væsener og underjordiske kræfter, der drager mennesker til sig i mørket. Det hyggelige gadekær forvandles til en stinkende sump, og råddenskaben siver ind ad selv den mindste sprække. Her undslipper du ikke.

Rødt til en død årstid består af seks noveller. Hver novelle indledes af en kort fortælling fra fortiden, der hænger sammen med historien i novellen. Titelnovellen indleder med sin fortælling om gymnasiepigen Charlotte, der får et job med at gøre rent hos en ældre dame for at tjene lidt ekstra. Damen er dog på ingen måde helt almindelig, og det er lønnen heller ikke.

I ‘Sene nætter i Søllerød’ hedder hovedpersonen Mikkel. Han bijobber som garderobepasser på den lokale kro ved siden af sine studier. Som afsluttende opgave skal han skrive om Edgar Allan Poe, så de stille timer bruger han på at læse Poes noveller. En aften hjælper han en ung pige på knallert med at finde vej, og herefter mister han selv retningen.

Den tredje novelle hedder ‘Mudderkonen’, og her følger vi Anton, som efter mange år vender tilbage til Brillesøen og skoven, hvor han i barndommen legede. Det viser sig dog, at bag de glade minder gemmer sig en dyster hemmelighed, der nu kommer frem i lyset.

I ‘Næsset’ befinder vi os på rekreationscenteret Næsseslottet. Her kommer patienterne sig efter forskellige sygdomme i en rar og hyggelig atmosfære. Men på det seneste har en mat stemning sænket sig over centret, og sygeplejersken Bodil har på fornemmelsen, at noget er helt galt.

Med ‘Den enes død’ får vi en afslutning på rammehistorien, der indledte Rødt til en død årstid, og så slutter bogen med den ganske korte fortælling ‘Afsked’.

Atmosfæren i samlingen er stemningsfuld, og Lützen skriver godt. De enkelte noveller snor sig ind og ud imellem hinanden, mens Lützen drypper forskellige henvisninger og fortolkninger ud over historierne som ekstra glasur. Rødt til en død årstid er absolut gennemtænkt og underholdende læsning, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel. Og så er bogen endda omsat til et teaterstykke i 2002 af Maria Stenz.

Anton satte sig frem på bænken med et sæt. Hændelserne fra dengang havde trængt sig frem i hans bevidsthed med en stærk intensitet der efterlod ham en smule rystet. I mange år havde han slået dem hen som erindringsforskydninger og småtraumer fra en tidlig sommers drengeudflugt – Mudderkonen var et fantasifoster og jordgangen barnlig ønsketænkning. Men Martin var jo aldrig dukket op. Han var stadig en forsvunden dreng, og selvom Anton ikke havde nogen skyld i hans uforklarlige forsvinden lurede tanken om Mudderkonen og turen i den underjordiske gang bag det hele. Netop før da han sad med lukkede øjne og genoplevede den mærkelige tur i skoven havde han følt de samme dufte og den samme kuldslåede fornemmelse om benene som dengang. Han gjorde sig ingen forhåbninger om at finde en forklaring på hvad der egentlig var sket. Tværtimod. Han ønskede det ikke. Det var bare en trang der havde fået ham herned til Brillerne igen. Måske en trang til at genopleve og glemme. Han så ud over søen og indså at stedet aldrig havde forladt hans indre blik. Panoramaet havde ligget som et baggrundstæppe for hver eneste tanke han havde tænkt i sit voksne liv. Han havde forladt sin hjemegn, men den vragede hjemlighed havde aldrig forladt ham.” (s. 122-123)

Indhold:

Rødt til en død årstid
Sene nætter i Søllerød
Mudderkonen
Næsset
Den enes død
Afsked

Om Rødt til en død årstid:

Udgivelsesår: 1997
Forlag: Gyldendal, 206 sider
Omslag: Ida Balslev-Olesen

 

Udvalgt bibliografi:

Spøgelserne i Hausers palæ (2005)
Politikens store eventyrbog (2005)
Miraklernes bog (1997)
Rødt til en død årstid (1997)
Vlad (1995)

Staudebedet i Skygger (1997/2010)
De små søstre med glasuransigter i Horror.dk (2008)

 

Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen

Galaktiske forestillinger af Manfred ChristiansenMed humor, horror og hjernespind tager Manfred Christiansen læseren med på en galaktisk rejse, der strækker sig fra kosteskabet til kosmos.

Manfred Christiansen har efterhånden udgivet noveller i mange forskellige sammenhænge. Galaktiske forestillinger var hans første selvstændige udgivelse og er en del af Science Fiction Cirklens serie med danske forfattere, som omfatter bl.a. Lars Ahn Pedersens Månebase Rødhætte og Faderens sønner af A. Silvestri.

Om samlingen skriver Christiansen i sit forord, at han egentlig bare vil ønske læseren god fornøjelse. Hans mening har aldrig været at moralisere eller skabe opbyggelig litteratur, og når man alligevel ind i mellem kan ane en ”løftet pegefinger”, så er det kun fordi, at historierne har udviklet sig sådan. Det skal Christiansen ikke høre et ondt ord for, og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem.

Galaktiske forestillinger består af 14 noveller, hvoraf halvdelen er nyskrevne, mens den anden halvdel har været trykt i diverse antologier, tidsskrifter og medlemsblade.

Blandt mine favoritter er ”Karmacorp”, hvor en kvinde er i gang med at udfylde et spørgeskema. Hun er ikke klar over hvorfor, og ved i øvrigt heller ikke hvor hun er. Spørgsmålene virker ligegyldige og uforståelige, og kvinden bliver mere og mere frustreret. Men det viser sig naturligvis, at der er en grund til hendes situation – den er bare slet ikke, hvad man havde forventet.

I ”RT2200-DragonFly TM – transpeeding er en livsstil” forestiller Christiansen sig, hvad der kan ske, hvis befolkningen fik adgang til et ultimativt produkt, i dette tilfælde en 2-personers transpeeder med Userhappiness installeret.

Privathospitaler er på dagsordenen i ”BetaLife TM”, hvor et privathospital er blevet fjendtligt overtaget af en konkurrent, som nu vil tjene på at udskille dele af hospitalet og fyre personalet. De fleste patienter er komatøse langtidspatienter (op til 593 år!), og så er en del af de ansatte delvis maskiner.

Reklamefinansiering får en hel ny betydning i ”Sundgatan”, hvor en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, mens titelnovellen Galaktiske forestillinger giver os Christiansens forestilling om mødet med en fremmed civilisation.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Second Contact”, hvor vigtigheden af kommunikation uden misforståelser bliver udpenslet.

Manfred Christiansen skriver godt. Selvom hans mål har været at underholde (hvilket han bestemt gør), og de fleste noveller har en humoristisk undertone, så er der dog også alvor at spore i samlingen, når Christiansen f.eks. diskuterer etikken i at genoplive mordere, mens deres ofre ikke får chancen.

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens Galaktiske forestillinger understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Galaktiske forestillinger:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 210 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Solformørkelsen
Karmacorp
RT2000-DragonflyTM – transpeeding er en livsstil
Nøjsomhed
Den indre fjende
BetalifeTM
Sundgatan
Gallaktiske forestillinger
Det danske tillæg
Det tabte tordenæg
Sky City
Glitch
Second Contact
I morgen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Gys og genfærd – danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Gys og genfærd - danske spøgelseshistorier / red. Poul Sørensen

Fra bogens forord:

Lad os lige saa godt med det samme afvæbne den gunstige Læsers eventuelle Kritik ved straks at indrømme, at denne Bogs Undertitel, “Danske Spøgelseshistorier”, maaske ikke kan tages strengt bogstaveligt.

Danske er Historierne i den Forstand, at de alle er skrevet af nulevende danske Forfattere; men i flere af dem er Handlingen henlagt til udenlandsk Skueplads: Skaane, Rusland, Mellemeuropa og U.S.A. Og typisk dansk er det vel ogsaa, at en Del af dem næppe kan betegnes som egentlige Spøgelseshistorier. Et Par af dem overlader til Læseren selv at afgøre, hvorvidt Kræfter, man i daglig Tale plejer at kalde overnaturlige, maa siges at have grebet ind. Et Par andre munder ud i en “naturlig” Forklaring, hvilket vel maa siges at være i god Samklang med den nøgterne Skepsis, der nok er et ikke uvæsentligt Træk i vor Nationalkarakter. Man kunne næsten paa Forhaand sige sig selv, at et Udvalg af nutidige danske Spøgelseshistorier maatte falde saadan ud.

Men naar dette er sagt, er der dog en Del igen, hvor Digterfantasien, som det siges i den længste af Fortællingerne, “fortsættes bort paa den anden Side af, hvad vi véd og forstaar”. Og ogsaa dette er nok typisk for dansk Sind.

Vel har Spøgelseshistorierne og den dermed beslægtede Litteratur ikke haft saa rig Grobund herhjemme som i de to store germanske Litteraturer, den tyske og den engelske; men flere af vor største Forfattere har dog gennem Tiden ydet Bidrag til Genren. Og den har, som dette lille Udvalg gerne skulle vise, endnu i Dag Livskraft helt ned i den yngste Forfattergeneration.

P.S.

Indhold:

Frank Jæger: Præsten i Herløw
Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj
Eiler Jørgensen: Der var en mand
Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af Fremmede 
Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg
Boris Møller: en Orm gør Oprør
Soya: Fotografier der talte
Joachim Stenzelius: Enkelegen
Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen

Om Gys og genfærd:

Udgivelsesår: 1952
Forlag: Borgen, 151 sider

10 danske gysere / red. Tage La Cour

10 danske gysere red. Tage La Cour

Antologien 10 danske gysere indeholder 10 noveller skrevet af danske forfattere. Blandt bidragsyderne ses Tom Kristensen, Thomas Dinesen, Herman Bang og Niels E. Nielsen

Indhold:

Herman Bang: Men du skal mindes mig
Thomas Dinesen: Tusmørke
Astrid Ehrencron-Kidde: Fugleedderkoppen
B.S. Ingemann: Glasskabet
Johannes V. Jensen: Vinternat
Tom Kristensen: De forsvundne ansigter
Viggo F. Møller: Hendes hjerte
Niels E. Nielsen: Det hændte på Broadway
Jais Nielsen: Perlevennen Gaston
Otto Rung: Blind passager

Om 10 danske gysere:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 154 sider

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-Wulff

Ulvens arv og andre noveller af Erwin Neutzsky-WulffFra forordet:

I 1972 udkom første nummer af et nyt, dansk tegneserieblad: GRU. Noget lignende havde aldrig før været set på dansk. Bladet indeholdt korte skræktegneserier, uhyggelige noveller, et “Horrorskop” og diverse makabre vittighedstegninger, og det var attraktivt mærket med “kun for voksne”. Der skulle komme endnu 29 numre af dette blad. …

Blandt de mange, der med glubende appetit kastede sig over det første nummer af GRU, var den 22-årige, nybagte forfatter Erwin Neutzsky-Wulff, som i bladet fandt en reflektion af de EC-comics, han havde læst i 8-9 års alderen, og hvis indflydelse er tydeligst i hans noveller, hvor EC-hæfternes slutpointe-fokuserede samt filmiske og dynamiske fortælleglæde kan spores. … I løbet af 1973 skrev Neutzsky-Wulff omkring 150 noveller til GRU og en række af Interpresses andre tegneserieudgivelser, DRACULA, VAMPYR og SERIEMAGASINET, foruden digte, tegneseriemanuskripter, artikler, svar på læserbreve m.m. …

De i dag eksisterende Interpresse-noveller hører til den mindst kendte del af Neutzsky-Wulffs enorme produktion – det er forbløffende, hvor meget han i det hele taget har skrevet ud over sine romaner. Denne samling repræsenterer første gang et større publikum har mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt udvalg af den gevaldige produktion af Wulff-noveller, udgivelsen af GRU indirekte satte i gang for over 10 år siden. Det er et møde, der næppe bliver kedeligt. … 

Indhold:

Forord ved Nicolas Barbano
Strand
Fredens dal (tidligere trykt i Vampyr, 9)
Marsha (tidligere trykt i Seriemagasinet 147)
Cypresser (tidligere trykt i Proxima, 1975)
Æsken
Manden der ville se om de døde knepper (tidligere trykt i Mini-zine, 5)
Monroe Kane
Niernwalds verden
Et ukompliceret mord (tidligere trykt i Tage la Cours ny Kriminalmagasin nr. 6)
Interview med Mr. Spielzeug
Niels bliver til noget
Ulvens arv (tidligere trykt i Antares vol. 10, 1983)

Om Ulvens arv:

Udgivelsesår: 1984
Forlag: Balder & Brage, 112 sider
Omslag: Ole Christensen

Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier / red. Tage La Cour

Den levende døde - ti nordiske spøgelseshistorier red. Tage La CourAntologien Den levende døde indeholder 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour. Blandt de danske bidragsydere er Karen Blixen, B. S. Ingemann, Thit Jensen og Frank Jæger.

Indhold:

Karen Blixen: Et familieselskab i Helsingør
Sven Elvestad: Er det dig, Valentiner?
Albert Engström: En spøgelseshistorie
Knut Hamsun: Et spøgelse
Verner von Heidenstam: Det spøger på gæstgivergården
B.S. Ingemann: Den levende døde
Thit Jensen: Hvem var den anden?
Frank Jæger: Præsten i Herløw
Jonas Lie: Andværs-Skarven
John Nihlén: En snor af syv uldtråde

Om Den levende døde:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Spektrum, 157 sider

 

Djævelens tunger / red. Mogens Toft

Djævelens tunger / red. Mogens ToftDjævelens tunge er en del af serien En SV gyser og består af 12 noveller.

Indhold:

M. S. Waddell: Menneskehud
Rosemarie Timperley: Harry
Hester Holland: Biblioteket
Rene Morris: Den levende skygge
Oscar Cook: Hans smukke hænder
John D. Keefauver: Det sidste eksperiment
Walter Winward: Djævelens tunger
Adobe James: Hævnen
Bram Stoker: Squaw
Alan Wykes: Mareridt
Richard Davis: Lemmet
Sir Frederick Treves: Elefant-mennesket

Om Djævelens tunger:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkær, 177 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: The Pan Books of Horror Stories

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower Ingram

Genfærd: australske spøgelseshistorier / red. Anne Bower IngramUddrag af efterskriftet:

Australiens “hvide” historie er endnu forholdsvis kort – kun et par hundrede år. Men i løbet af denne tid er der opstået en samling spøgelser og andre uforklarlige fænomener, som må vække misundelse hos enhver forsker af overnaturlige foreteelser. Der findes både sorte og hvide spøgelser, uhyggelige dyre-genfærd, poltergejster og mystiske lyde, men fælles for de allerfleste spøgeri-rapporter er den dystre baggrund – mord og vold. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning, at den første hvide kolonisation af Australien bestod af straffefanger, der blev deporteret fra England. De var ikke Guds bedste børn, og de mere fredelige nybyggere opfattede dem som en konstant trussel, hvad de sikkert også var.

En masse australske spøgelseshistorier handler om mord, overfald og tyveri, begået af undvegne eller frigivne straffefanger – eller om nybyggere, der fik tildelt straffefanger som tjenestefolk (det kaldtes at være i regeringens tjeneste), og som behandlede dem ilde og derfor måtte lide den retfærdige straf at blive slået ihjel og gå igen…

På min søgen efter de mest autentiske rapporter om overnaturlige fænomener har jeg fået fortalt hundreder af historier. De fleste af dem har aldrig været skrevet ned, men er bare blevet fortalt af det ene familiemedlem til det næste, måske i flere generationer – og historierne er sikkert ikke blevet dårligere undervejs. I hvert fald har mange af dem været gode til at spinde en ende over, og det er en chance som vore bush-mænd nødigt lader gå fra sig.

A.B.I.

Indhold:

Det sorte spøgelse fra Yarralumla
Fantomet i operaen
Blændværk
Drømmen om Guld
Et varsel
En nat, der huskes
Vejen, der løber baglæns
De to savskærere
Ånden i tågen
Kongen blandt kvægdrivere
Den sorte hest fra Sutton
Den hvide tyr
Ørkenhesten
Poltergejsten fra Guyra
Spøgelseshuse
Efterskrift

Om Genfærd: australske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1975
Forlag: Branner og Korch, 113 sider
Omslag: Klaus Albrectsen
Originaltitel: Shudders and Shakes